Om Brød
Forfatter: Chr. Jürgensen
År: 1891
Forlag: J. H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: 664.62
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
der tages fat, nemlig ved at anvende bedre Mel-
materiale og ved at bruge bedre Hævningsmidler.
Hvad det første Punkt angaar, burde helst alt
Rugbrød — hvad enten grovt eller saakaldet halvt-
eller heltsigtet — udelukkende fremstilles af Korn, som,
inden det formales, er bleven afskallet, hvortil der nu
Haves et af Uhlhorn (i Grevenbroich, Rhinpreussen)
konstrueret fortræffeligt Kornafskalningsapparat, og
man burde i det Hele, helst i større Udstrækning, an-
vende mer eller mindre fintsigtet Mel.
Hvad det andet Punkt angaar, burde Deighæv-
ningen med Surdeig helst helt forlades, og Deighæv-
Hævning med Gjær træde i Stedet. Jaltfald burde
der opstilles den Fordring, at Surdeigshævningen
blev væsenligt forbedret, hvilket kan ske paa forskjellig
Maade. Endelig kunde Gjæranvendelsen paa Heldig
Maade indskrænkes s. Ex. ved en delvis Maltning af
det anvendte Melmateriale eller Methoder af lig-
nende Virkning.
Brød, ved hvis Fremstilling der udelukkende
anvendes Gjær, vil blive frit for de under Surdeigs-
virkningen udviklede Syrer, væsenligt Eddikesyre og
Mælkesyre, som let give Anledning til Uro i For-
døjelsen. Gjærrugbrød vil blive et utvivlsomt sun-
dere Brød. Om dette nu vgsaa smager bedre end
Surdeigsrugbrød, kan vel til en vis Grad kaldes en
Smagssag. Jeg tillader mig at mene, at Gjærrug-
brødets ikke as Syrer dækkede, mere uforfalskede Aroma
og Smag „af Kjærue" ubetinget er at foretrække.
Men heller ikke Gjærvirkningen er fri for til en