Om Brød
Forfatter: Chr. Jürgensen
År: 1891
Forlag: J. H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: 664.62
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
os til de Hvedebrodssorter, som sikkert med det samme
kunne blive fremstillede med de samme lavere Om-
kostninger som Rugbrod af tilsvarende Melsorter,
nemlig: Hvedegrovbrod og halvsigtet Hvedebrod.
Hvedegrovbrodet, Brod af sammalet Hvede
er ingen ny Artikel hos os. Graham-Brodet er
et saadant Brod og har længe været kjendt herhjemme.
I dets ægte Form skal det bages uden Anvendelse af
særligt Gjæringsmiddel; men det bliver Herigjennem
let for fast og tungt og er i Reglen herhjemme vist-
nok aldrig i ftørre Maaleftok bleven fremstillet Helt
uden Anvendelse af Gjær. Jeg tror heller ikke, at
det er til nogen diætetisk Skade at bruge dette Middel;
man bor ialfald langt hellere bruge det, end uden
det at fremstille et tungt Brod, som stiller særdeles
store Krav til Tygningen. Denne er jo en vigtig
Side af Fordoielsesvirksomheden, som man i vor
Tid — der i Reglen enten har slette Tænder, eller gode
Tænder, som man bruger slet — desværre ikke tør tage
rigtig med i Beregningen. Ville vi nu vælge Hvede-
grovbrødet til Daglig-Brod, maa det altsaa gjerne
være Gjærbrod; ogsaa hellere end Surdeigsbrød,
hvilket det efter vore Vaner maaske snarere vil blive.
Vil man bruge Surdeig, bor der ialfald anvendes
en Deigberedning, ved hvilken man, gjennem meget
hyppigt gjentagne Jndæltninger af Mel, holder Eddike-
syre- og Mælkesyregjæringen saa meget nede som
muligt.
Naar der i disse Tider, hvor det maa dreje sig
om paa alle Punkter at gjore Brodets Fremstilling