Om Brød
Forfatter: Chr. Jürgensen
År: 1891
Forlag: J. H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: 664.62
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
bor under de nuværende Forhold lære at slaa af
paa at ville spise Hvedebrod „i Skjonhed" og lære
bedre at vurdere det efter dets virkelige Næringsværdi.
Det gjælder her, som paa ikke saa faa Punkter, at
det Sande ligger i Midten: man bor fortrinsvis bage
Brod af de ikke for lidt udsigtede og af de ikke sær-
ligt stærkt udsigtede Melsorter. Med det rigeste
Klidindhold og samtidigt rigeste JEggehvidestofindhold
bliver Melet (Brodet) tilsvarende siettere udnyttet:
med det ringeste Klidindhold have vi et Mel (Brod),
som er bleven berovet for meget af Æggehvidestoffer,
som let kunde være blevne fordoiede, om de vare
blevne i Melet.
Men skal dette „simplere Fintbrod" blive saa
billigt som blot muligt, saa troer jeg neppe, at det
kan blive vore almindelige Bybagerier (Franskbrods-
bagerierne), som ville kunne fore denne Sag frem,
thi de producere og fordele deres Produkt under til-
vante dyrere Former. Det maa vistnok blive vore
Brodfabriker — særligt Rugbrodsbagerier — som
energisk burde tage Sagen i deres Haand, thi der
har man den billigste Produktionsmaade og derfra
den billigste Brodfordeling her paa Stedet. Dette
tarveligere Franskbrod maatte naturligvis fremstilles
i store Stykker af bestemt Vægt (2, 3 og 4 Pund);
saadant Brod maatte blive noget lignende (men
endnn billigere) som f. Er. det vi kjende som Mar-
strands store Husholdningsbrod, eller det vil blive
noget lignende Brod som de kjobenhavnske Hvede-