Om Brød

67 dels med Gjær, dels med Surdeig, og funbet, at de holdt sig forholdsvis længe friske, især Gjærbrodet ssom ogsaa var ikke saa lidt lettere end det andet). Gjærbrodet havde nemlig endnu ottende Dagen efter Bagningen bevaret en god Fugtighed, medens Sur- deigsbrodet allerede 1—2 Dage tidligere var begyndt at blive lovlig tørt. I denne Tid, da Rugen er mindst lige saa dyr som Hveden, og denne ogsaa er usædvanlig dyr, uden at vist Nogen med Sikkerhed kan sige, hvor længe dette vil vare, maa nu ogsaa helt naturligt det Spørgs- maal fremkomme, om der findes andre Kornforter end de to hidtil omtalte, hvis nuværende Priser kunde gjøre deres Anvendelse som Brødkorn tilraadelig fra et økonomisk Standpunkt, paa samme Tid som de i diætetisk-hygieinisk Retning kunde anbefales, og frem- deles, om der udenfor Kornsorterne findes noget Fødemiddel af en faadan kemisk Beskaffenhed, at det kunde bruges som Brødmateriale i Stedet for disfe. Her fremstilles da følgende analytiske Tabel: Wgge- Hvidc- ftof. vCt. Fedtstof. VCt. Stivelse- Sutker- stof. pCt. Tr^stos. pCt. Band. PCt. Havre 11,5 6,0 55,5 11,0 13,0 Havremel 16,0 6,0 64,5 2,0 10,6 Byg 11,0 2,0 65,5 5,0 14,0 Bygmel ...' 11,5 1,5 71,0 0,1 15,0 Mats 10,0 5,0 67,0 3,0 14,0 Maismel 14,0 4,0 70 ,0 10,5 Kartofler 2,0 0,2 20,0 1,0 75,5 5*