Om Brød

70 Rugmel fremstillet Dyrtidsbrød. Til det Brød, som i nogen Tid har været forhandlet H.r i Byen under det iovrigt noget fordringsfulde Navn „Sundheds- brod", skal der efter Patentet foruden Rugsigtemel anvendes delvis Havre (idet Deigen laves med et Af- kog af Havregryn) — i hvilket Forhold, er mig ikke bekjendt. Det er imidlertid et Brod, som skulde have den gode Egenskab at være bagt med Gjær alene, saaledes at det er temmelig syrefrit, en Egenskab, som det vilde dele med de i den senere Tid i St. Kongens- gades Brødfabrik fremstillede Sorter af „maltet Rug- brød", af hvilke jeg i sin Tid har havt Lejlighed til at anbefale særligt det halvsigtede og Helsigtede. Mais eller „tyrkisk Hvede" er oprindeligt en sydamerikansk Plante, som i det 16de Aarhundrede skal være kommen til Europa, hvor den saa har faaet en stor Udbredelse, særligt i helt sydlige Lande, idet den kun trives godt til 50de Bredegrad. Af oven- staaende Tabel ses det, at denne Kornsort er temme- lig rig paa Fedtstof, medens Maismelet anføres med en Fedtstofmængde, som stiller det nær ved Havre- melet, og med en ALggehvidemængde, som stiller det lig med Havremelet. Det fortjener derfor Opmærk- somhed, da det tillige ved Forsog har vist sig at indeholde Fodestosferne i en forholdsvis meget let- fordøjelig Form. Norditaliens Arbejderbefolkning siges væsenligt at leve af „Polenta", en Maismelsgrod, som tillaves med Tilsætning af reven Ost, hvilken Spise, vel til-