Om Brød
Forfatter: Chr. Jürgensen
År: 1891
Forlag: J. H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: 664.62
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
forbunden med Maisens Anvendelse til Brødkorn, at
den ogsaa i Henhold til sine LEggehvidestosfers Art
vil give Brødet en vis Tæthed og Tørhed, desto
større naturligvis jo mere Maismel der er blandet i.
Andetsteds fra anbefales: Mais-Rugbrød af
lige Dele Mais- og Rugmel eller Vs Mais- og 2/3
Rugmel. Det tilraades først at lave en ganske tynd
Deig af Maismelet med meget rigeligt og meget Hedt
Vand under meget stærk Omrøring, Hvorpaa efter
passende Afkjøling Rugmelet, den nødvendige Gjær og
Salt indæltes, saaledes at der fremkommer en stiv
Deig, som skal staa i ca. P/2 Time. Brødet skal
indsættes i en særligt hed Ovn (og bage i 3—4
Timer efter Størrelsen). Mais-Hvedebrød stal
kunne fremstilles saaledes: 1 Del Maismel røres godt
med meget hedt Vand, saa meget deraf at der, efter Af-
køling, med 4 Dele Hvedemel og passende Gjær kan
æltes en Deig, som skal have Lov til at hæve sig
godt, hvorpaa Brødet bages i en meget hed Ovn.
Udenfor Kornsorternes Række er der vel kun et
eneste Fødemiddel, nemlig Kartoflen, som der kan
være Tale om at anvende til Brød — og det kan
kun blive som Tilsætning til en eller anden Mel-
sort. Kartoflen er jo, som vistnok bekjendt, allerede
for ca. 300 Aar siden indført til Europa fra
Amerika, men opnaaede først under Dyrtidsaar for
omtrent hundrede Aar siden sin store Udbredelse, da
det rigtig gik op for Folk, hvor rigt et Udbytte den
giver af Jorden, og hvor alsidig dens Anvendelig-
hed er.