Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
107 luften ikke er god eller er støvfyldt.« (Axel Key.) Sangsalen skal der- for være godt udluftet, og dens gulv støvfrit (linoleum; dustless oil). Sangundervisning i klassestuen må frarådes; — den må også være uudholdelig for naboklasserne. Keller anser sangundervisning for ligeså trættende som gymnastik; men deri har han neppe ret. Sang- timen lægges passende i skoledagens sidste halvdel. Medens stemmen er i overgang, bør den hvile, hvis sangstemmen ikke skal ødelæg- ges; netop de allerbedste stemmer lider mest og kan rentud fordærves. (Dr. Sig. Lovén.) Gymnastik. At gymnastik er et meget trættende fag, og at en gymnastiktime forøger den træthed, der er følgen af intellektuelt ar- bejde, er allerede omtalt. Det er let forståeligt, fordi en times gymna- stik under kommando stiller store fordringer både til bevægelsesorga- nerne og til de intellektuelle evner, opmærksomheden, koordinationen osv., navnlig under indøvelsen af nye øvelser. Efter gymnastiktimen bør lektioner i anstrængende fag aldrig lægges, ti det varer en vis tid, endda en ikke så kort, før eleverne kan samle sig til intensivt in- tellektuelt arbejde. Under »Sygelige tilstande i nervesystemet« vil Blive omtalt det ildebefindende, som pigebørn kan få af skolegym- nastikken, og der henvises dertil. Kun skal på dette sted lægges gyni- nastiklærerinden på sinde ikke at lade hånt om disse klager eller be- tragte disse pigebørns uvilje mod gymnastik som skulkeri; det er en lidelse, mod hvilken det eneste middel er fritagelse for de øvelser, der forvolder i Idebefindendet. Skolevejen. Selv i byerne er der en del elever, der har en lang skolevej, og som kommer forjagede, enten tilfods eller cyklende til skolen. Jernbane- eller sporvognskørsel, der altid bruges til lektielæs- ning, er endda mere uheldig; thi forjaget åndeligt arbejde i uro og tummel virker ikke godt på nervesystemet. På landet er det ofte endnu værre, hvor skolebørnene kan have 2—3 km., ja længere at gå li' skolen i alt slags vejr på slette veje. Men mod alt dette er der i reglen ingen hjælp: det afhænger af forhold, der ikke kan ændres. Læreren gør klogt i at lade de elever, om hvilke han ved, at de kommer fra en lang jernbanerejse eller har en lang skolevej tilfods, have tid til at sunde sig i den første time, inden han stiller større krav til dem. Og forældrene bør sørge for, at børnene ikke forlader hjemmet i yderste øjeblik — men nogle borns naturel er sådant, at dette er let- tere sagt end gjort. For landsbyskolens børn, der kommer til skolen langvejs fra, skulde der altid være en stue, hvori de på vinterdage kunde opholde sig, hvis de kommer til skole før undervisningstiden, få. tøjet tørret, hvile sig ud i ro og komme til hægterne. Den samme stue kan bruges som spisestue.