Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

108 KAPITEL XVII. Der er nogle for børnenes sundhed og udvikling betydningsfulde ting, som rigtignok afhænger udelukkende af forældrenes omsorg, men ligger udenfor skolens magtområde. I den tanke, at mine ord kan «nå forældrenes øren, vil jeg ikke forbigå dem her. Børns søvn. Børn trænger til megen søvn; medens de so ver, standses næsten alle energiforbrugende livsvirksomheder, og vækstens omsætninger kan da gå livligt for sig. Ja søvn er rentud nødvendig for kraftig vækst. Hvor meget søvnen betyder for organismen i dens ud viklingsår, ses deraf, at hundehvalpe dør, livis de 4 døgn i træk for- hindres fra at sove. Børn trættes lettere og stærkere end voksne og skal derfor have længere hvile; jo yngre barnet er, desto større del af døgnet sover det, pattebarnet er i de første uger af sit liv næsten kun vågen, medens det patter, — hvis det er rask. Men nutidens liv med dets megen unatur især i byerne, med livet ved kunstigt lys langt ud på aftenen og derfor den sene begyndelse af dagens værk selv i årets lyse tid har forvansket de naturlige livsvaner også for bornene, og de søger at trække sengetiden ud så længe som mulig. De tigger og beder om at blive oppe og finder det ondt at skulle i seng: »Hver gnist, der i asken er, byder om aftenen sidde.« Der må konsekvens og streng- hed til for altid at gennemføre den rette sengetid. Selskabelighed, for- lystelser osv., der alt bliver senere og senere, holder de større børn oppe for længe. Det er ikke blot i velstillede hjem, at børnene kom- mer for sent i seng; nej, jeg har ofte, endog om vinteren, i arbejder- kvartererne set børn lege på gaderne kl. 9, 10 om aftenen. Det finder nogen forklaring og undskyldning deri, at sovero bliver der i de små lejligheder først, når de voksne går i seng. Men uforstand er der også deri. Børnene, der kommer for sent i seng, har ondt ved at få søv- nen rystet af sig om morgenen; men skolebørnene skal op, og den sene sengetid fører til, at de får for kort søvn. Når hjemmearbejdet vokser i omfang, kan det blive skyld i, at skoleelever kominer for sent i seng; det er dog kun i den højere skoles øverste afdeling, hos os i gymnasiet, at dette kan ske, — men her sker det også utvivlsomt. Trangen til søvn er forskellig: svagelige børn trættes mere og trænger til irere søvn end sunde; nervøse børn plages ved sovetid af al slags frygt og ængstende fantasterier, de falder derfor vanskeligt i søvn, deres søvn er ikke dyb først på natten, men henad morgenen sover de tungt. Raske børn sover dybest en timestid efter, at de er faldet i søvn, men mindre dybt i morgentimerne. I arbejderhjem, hvor faderen må forlade hjemmet tidlig om morgenen, forstyrres ofte børnenes søvn af den uro, som dette fører med sig i den lille lejlighed