Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

114 kommende kender man den bakterie, der frembringer sygdommen, for andre er sygdomsvækkeren ukendt, men ad analogiens vej kan man slutte sig til, at det må være en bakterie. At en del tropesyg- domme skyldes visse mikroskopiske dyr, protozoer, skal blot nævnes. Smitsoterne er dels akute o: pludseligt opståede, hurtigt forløbende med udgang enten i helbredelse eller død; dels er de kroniske o: lang- varige i forløbet, mere eller mindre uhelbredelige, langsomt under- gravende legemet uden at føre til døden eller først sent forvoldende døden. De egentlige smitsoter er altid almensygdomme; men der er også smitte, som kan slå sig på et enkelt sted at legemet eller et enkelt organ, f. eks. huden eller øjet; man skelner derfor mellem almen- infektion og lokalinfektion. Når et menneske er blevet smittet af en akut smitsot, viser syg- dommen sig ikke straks, men der går en tid hen mellem smitteøje - blikket og sygdomsudbruddet, inkubationstiden. 1 ingen er, at del sjeldent er store mængder af bakterier, der kommer ind i legemet, de må formere sig, før de bliver talrige nok til at give sygdomssym- tomer. Inkubationstiden har forskellig varighed i de forskellige syg- domme, men som oftest samme varighed i den enkelte sygdom; i denne tid udbreder den smittede ikke smitten. Når inkubationstiden er forløbet, bryder sygdommen ud, enten med pludselighedens hele vælde, så at den smittede straks slås ned, eller den tager lidt efter lidt til i styrke. Enkelte sygdomme begynder ikke med de for dem karakteristiske symtomer, men har et forløberstadium (prodromal- stadium), hvis symtomer enten intet ejendommeligt har eller er for- skellige fra de senere symtomer. Flere børnesygdomme har et så- dant forløberstadium, i hvilket sygdommen let kan miskendes; og da den i denne tid ikke blot er smitsom, men endog smitsom i særlig høj grad, kan stor udbredning af smitte blive følgen af slige foi- vekslinger. De akute smitsoter ytrer sig ved almensymtomer: feber, svag- hedsfølelse og forstyrrelse af de vegetative funktioner: blodomløb, åndedræt og fordøjelse. Disse symtomer er fælles for alle smitsoter, om end styrken af dem er forskellig. Desuden slår sygdommen sig på enkelte organer og fremkalder dér en »betændelse« eller en lidelse af anden art, og det er den, der giver sygdommen dens særlige præg. Det er ikke bakteriernes fysiske tilstedeværelse i legemet, der frembringer sygdommen, men det er deres giftige stofskifteprodukter, bakteriegiftene (toksiner), der gennemtrænger de syge organer og med blodet sendes rundt i hele legemet, som er skyld deri. Det er altså en forgiftning, og tilstanden har også megen lighed med for- giftninger af anden årsag. Under dette ligger organismen ikke på