Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

116 Når en akut smitsot forløber til helbredelse, efterfølges det egentlige sygdomsstadium af en svaghedstilstand, rekonvalescensen, i hvilken den skade, legemet har lidt, skal gøres god igen, det ødelagte væv skaffes bort og erstattes med nyt og kræfterne genvindes. Hvis svaghedstilstanden ikke skal blive varig, må organismen have ro, god ernæring, rigelig hvile og arbejdsfrihed. At børn efter en akut sygdom skånes og plejes med omhu er nødvendigt, for at de ikke skal sættes tilbage i deres udvikling. Men skaffes der barnet gode vilkår under rekonvalescensen, viser det en mærkværdig evne til at indhente det tabte, idet væksten foreløbig sker med større hurtighed end ellers i samme alder. Axel Key siger, at rekonvalescensen først er overstået, når barnet har nået den vækst- udvikling, det vilde have havt, hvis ingen sygdom havde ramt det. Ofte forværres sygdommen derved, at organer, der under det sæd- vanlige forløb forskånes, angribes af bakterierne eller af deres gifte, og ny lidelser opstår, ikke sjeldent alvorligere end hovedsygdommen. I rekonvalescensen kan der optræde farlige efter sygdomme, fordi den svaghedstilstand, der er til stede, lukker døren op for ny smilte; savnes tilbørlig pleje og beskyttelse i rekonvalescensen, ligger denne mulig- hed nær. Smittevejene og smittekilderne. Kun når smitsoterncs bakterier kommer ind i legemets væv, formår de at frembringe sygdom. Den uskadte sunde overhud på legemets overflade danner et ubrydeligt værn mod dem; men når sår, ritter, hudafskrabninger, sprækker o. 1. river selv det ubetydeligste hul i dette dække, kan smitten trænge ind i legemet ad denne vej. At en række smitsoter hyppigt eller altid overføres ved insektstik er ikke en undtagelse herfra. Slimhinderne danner ikke så sikkert et værn mod bakterierne, dog er som regel den sunde, uskadte slimhinde uigennemtrængelig for de (leste bak- terier; men ubetydelige læsioner, f. eks. af skarpe smådele i fødemid- lerne kan åbne døren for dem, eller katarrer og andre sygelige tilstande kan beskadige deres tætte overtræk, og visse bakterier kan utvivlsomt 1 rænge ind gennem uskadte slimhinder. Slimhinderne forholder sig på grund af deres forskellige bygning ej heller ens i så henseende: svælgets slimhinde har således den ejendommelighed, at der i den er indlejret større eller mindre knuder eller øer af lymfekirtelvæv (f. eks. mandlerne) og på disse steder kan bakterierne lettere trænge ind end andetsteds: noget lignende er tilfældet i tarmens slimhinde. Som oven- for nævnt er slimhindernes normale afsondringer dræbende for de fleste bakterier; men sygelige tilstande kan ophæve denne egenskab, ligesom svækkende forhold kan gøre slimhinderne mindre modstands-