Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Når en akut smitsot forløber til helbredelse, efterfølges det
egentlige sygdomsstadium af en svaghedstilstand, rekonvalescensen, i
hvilken den skade, legemet har lidt, skal gøres god igen, det ødelagte
væv skaffes bort og erstattes med nyt og kræfterne genvindes. Hvis
svaghedstilstanden ikke skal blive varig, må organismen have ro, god
ernæring, rigelig hvile og arbejdsfrihed.
At børn efter en akut sygdom skånes og plejes med omhu er
nødvendigt, for at de ikke skal sættes tilbage i deres udvikling. Men
skaffes der barnet gode vilkår under rekonvalescensen, viser det en
mærkværdig evne til at indhente det tabte, idet væksten foreløbig sker
med større hurtighed end ellers i samme alder. Axel Key siger, at
rekonvalescensen først er overstået, når barnet har nået den vækst-
udvikling, det vilde have havt, hvis ingen sygdom havde ramt det.
Ofte forværres sygdommen derved, at organer, der under det sæd-
vanlige forløb forskånes, angribes af bakterierne eller af deres gifte,
og ny lidelser opstår, ikke sjeldent alvorligere end hovedsygdommen.
I rekonvalescensen kan der optræde farlige efter sygdomme, fordi den
svaghedstilstand, der er til stede, lukker døren op for ny smilte; savnes
tilbørlig pleje og beskyttelse i rekonvalescensen, ligger denne mulig-
hed nær.
Smittevejene og smittekilderne. Kun når smitsoterncs bakterier
kommer ind i legemets væv, formår de at frembringe sygdom. Den
uskadte sunde overhud på legemets overflade danner et ubrydeligt
værn mod dem; men når sår, ritter, hudafskrabninger, sprækker o. 1.
river selv det ubetydeligste hul i dette dække, kan smitten trænge ind
i legemet ad denne vej. At en række smitsoter hyppigt eller altid
overføres ved insektstik er ikke en undtagelse herfra. Slimhinderne
danner ikke så sikkert et værn mod bakterierne, dog er som regel
den sunde, uskadte slimhinde uigennemtrængelig for de (leste bak-
terier; men ubetydelige læsioner, f. eks. af skarpe smådele i fødemid-
lerne kan åbne døren for dem, eller katarrer og andre sygelige tilstande
kan beskadige deres tætte overtræk, og visse bakterier kan utvivlsomt
1 rænge ind gennem uskadte slimhinder. Slimhinderne forholder sig
på grund af deres forskellige bygning ej heller ens i så henseende:
svælgets slimhinde har således den ejendommelighed, at der i den er
indlejret større eller mindre knuder eller øer af lymfekirtelvæv (f. eks.
mandlerne) og på disse steder kan bakterierne lettere trænge ind end
andetsteds: noget lignende er tilfældet i tarmens slimhinde. Som oven-
for nævnt er slimhindernes normale afsondringer dræbende for de
fleste bakterier; men sygelige tilstande kan ophæve denne egenskab,
ligesom svækkende forhold kan gøre slimhinderne mindre modstands-