Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

154 vendigt for den lærer, der ønsker at være velforberedt til sin gerning, at kende de vigtigste herhenhørende fænomener for ikke ved straffe at gøre uret mod en elev, der i virkeligheden ikke kan betragtes som rask. Især bør han kende forløbertegnene til de sjælelige forrykkelser og lære at agte på det varsko, der lyder fra dem om nødvendige for- holdsregler mod det truende udbrud af sygdom. Læreren må kunne se, om der er grund til at rådslå med elevens forældre, og må kunne retlede dem, hvis de behandler deres barn letsindigt eller uforstående, og han må søge at få barnet ført til en kyndig læge. Men læreren skal ikke stille diagnoser, og i den efterfølgende fremstilling har jeg kun sat mig det mål at nævne tegnene på, at der er fare påfærde, og at trække omridsene op af de vigtigste typer af de sjælelige forrykkelser, som kan optræde hos skoleelever, navnlig af sådanne, som lettelig kan bedømmes skævt. Nervelidelser har en række fælles årsager; den, der bør nævnes først, er den nervesvage slægtsarv, d. v. s. nedstamning fra en slægt, i hvilken nerve- og sindssygdomme, kramper, selvmord, alkoholisme og kriminalitet er hyppige, ti fra denne arv stammer det fængelige stof, hvori de andre årsager let får ilden til at blusse op. Sådanne årsager er: akute og kroniske smitsoter, overanstrængelse i rekonvalescensen efter dem, alkoholnydelse, uforstandig opdragelse, slet eksempel o. m. a. Endelig er der den modtagelighed af nervesystemet, som led- sager pubertetsudviklingen, hvis betydning er så stor, at de fleste sinds- og nervelidelser i ungdomsårene bryder ud ved puberteten eller kort efter den. Derfor skal der tages særlig varsomt i pubertetsårene på de børn, hos hvem nervøse anlæg spores, og de skal ved undervis- ningen skånes for enhver overanstrængelse og vogtes for forcering, Der kan hos børn med nervesvag slægtsarv i 5—10 års alderen vise sig vrange sjælelige egenskaber, der af nervelægen Ziehen er sam- menfattede under navnet psykopatisk konstitution, og kan være for- løbere for sindssygdom. Det forkerte kommer stærkest til orde i fore- stillingslivet som fantastiske, praleriske og løgnagtige forestillinger eller forestillinger om forfølgelse eller angst (ved sovetid, i mørke); men disse forestillinger er ikke faste, de er flagrende, usammenhængende. Ved deres arbejde er disse børn adspredte og ustadige, de trættes hur- tigt af intellektuelt arbejde, deres tænkning er ulogisk, springende, og de har ringe evne for eksakt tænkning (matematik, regning). Følelses- livet er uden ligevægt, glæde skifter med forknythed, overdreven kær lighed med pirrelighed og vredagtighed. De er i det hele meget im- pulsive. Mange af dem har lyst til at vagabondere. Hvis de har hal- lucinationer eller tvangsforestillinger, må tilstanden henregnes til sindssygdom. Disse hørn har ofte et dårligt hjem og forfaldne for-