Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

155 ældre. Man må i skolen søge at lede deres tænkning ind i regelmæssige baner, skal ikke anstrænge dem med abstrakt tænkning, men beskæf- tige dem med praktisk arbejde, naturvidenskab og anden realunder- visning. Nervesvækkelsen, neurastenien, kan begynde ved puberteten, i reg len dog senere. Dens sjælelige hovedtræk er hurtig træthed, ud- mattelse ved alt arbejde og uduelighed til eksakt tænkning; dette led- sages af trykken eller spænding i hovedet, svimmelhed og de forskel- ligste fornemmelser eller smerter i krop og lemmer. Neurastenikeren kan være selvoptaget, angst for at blive til latter, angst for at blive rød i hovedet, angst for følgerne af onani osv. Under bestræbelsen for at skjule eller tilbagetrænge sin virkelige sjælstilstand kan neurastenike- ren blive afvisende, ubehagelig. Er neurastenien stærkt udtalt, følger den med gennem hele livet; i lettere grader kan individet vokse sig fra den og nå til at beherske den. Skolen kender godt vidunderbarnet, ug-drengen, der omtrent ved det 12te år begynder at sakke bagud, og hvis udvikling da standser, så at den evne til højere abstrakt og deduktiv tænkning, som skulde komme efter puberteten, aldrig nås. Hverken disse eller neurasteni- kerne bør deltage i nogen højere undervisning, selv om forældrene øn- sker det nok så meget. Forsøget derpå skaber kun plage for læreren og gør eleven skade. Den ungdomsårene ret egentlig tilhørende sindssygdom er ung- domssløvsindet (hebefrenien). Det begynder altid ved puberteten el- ler noget senere, og de, der angribes deraf, har ofte oprindelig været velbegavede, endog fortidig udviklede. Dets væsen er en svækkelse af de åndelige evner, der kan føre til fuldstændigt sløvsind. Svækkel- sen omfatter både tænkeevnen, der bliver uklar, forestillinger og inter- esser, der afflades, og følelserne, der afstumpes. Individet har et mere eller mindre fjoget præg. I lettere tilfælde holder tilstanden sig på dette stade, og individerne kan klare en beskeden plads i livet; men stilles der større fordringer til deres intelligens, knækker de sam- men, og virkelig sindssygdom bryder ud. En anden form af denne sindslidelse bryder efter forudgående nedtrykthed pludselig frem jned voldsomme symfonier, der fører den syge lige til sindssygeanstalten. Også for disse unge mennesker er fortsat undervisning og studier kun I il skade. Alle andre sindssygdomme kan optræde mellem det 15de og 20de år, ja allerede mellem det 12te og 15de år. De fænomener, der varsler den truende sindssygdom, er sjælelige træk, som kan møde os i den normale pubertetsudvikling, men forstærkede. Mistanke om faren