Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

156 kan vækkes ved: forandringer i karakteren, tilbagegang i de intellek- tuelle ydelser, dvask ligegyldighed eller angst, fastholden ved urigtige forestillinger, lyst til at søge slet selskab. Men det er vanskeligt at sige, når disse tegn er alvorlige; størst betydning har de fire førstnævnte. Hysteri begynder hyppigt allerede i 15 års alderen og optræder næsten kun hos kvinder. Det er en i sine ytringer som en kamæleon skiftende nervesygdom med egenskaber, der udsætter den syge for at blive beskyldt for skaberi og bevidst overdrivelse. Lidelsens årsag kan føres tilbage til visse skjulte forestillinger, som får snylte-ideer og syge- lige forestillinger til at slå sig ned i sjælelivet, eller kramper og lam- heder til at besætte det yderst modtagelige nervesystem. Personlig- heden kan under dette blive spaltet, og samvittigheden kan tage skade. Det symtom, der i lettere tilfælde springer mest i øjnene, er nervesyste- mets store modtagelighed, der gør, at ringe sjælelige indtryk besvares på en voldsom og med indtrykkets art ikke overensstemmende måde; En hysterisk elev i en klasse kan udbrede åndelig smitte til sine kamme- rater, navnlig er faren stor for dem, hvis nervesystem gennem slægts- arv er svagt. Hysteriske lærerinder må fjernes fra deres lærervirk- somhed, når deres tilstand bliver erkendt. Moral insanity kan allerede i en tidlig alder give sig tilkende ved ødelæggelseslyst, tyvagtighed, løgnagtighed og ligegyldighed for al or- den og retleden. Disse børns intelligens er klar, de har hurtigt nemme og ofte stor dygtighed. Mange opdragere mener, at man skal sætte dem sammen med normale jævnaldrende, for at de kan blive påvirkede ved eksemplets magt. Det er forkert, thi de er upåvirkelige af den slags indtryk ,og kan gøre ubodelig skade ved at forføre de skikkelige børn. Nej, de skal isoleres. Epilepsi, den faldende syge, viser sig ved svære kramper i hele legemet forbundne med fuldstændigt bevidsthedstab og efterfulgte af en ofte timelang dvalelignende tung søvn. Anfaldene kan være sjeldne eller hyppige, kan komme om natten og kun om natten eller både ved dag og nat, kan være voldsomme eller svage, ja så svage, at de ind- skrænker sig til nogle øjeblikkes åndsfraværelse, efter hvilket individet tager fat igen på sin dont. Epilepsi skader intelligensen uhyre, nogle epileptikere går intellektuelt hurtigere nedad bakke end andre, enkelte først sent. Efter anfaldene kan der — også hos børn — komme raseri og’ angrebslyst af uhyggelig, voldsom natur eller andre forvirrede handlinger. Hos ungdommelige epileptikere træder vagabondering ofte i stedet for epileptiske anfald, og de pågældende kan vandre om dagevis