Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

158 Årsagerne til åndssvaghed er allerede antydet: sygdomme i foster- livet, særlig syfilis, og nedstamning fra nervesvækket slægt. 1 il lige menes, at alkoholisme hos forældrene ofte er årsagen til andssvaghed. Åndssvagheden kan ramme alle de.sjælelige evner, og ordet »dy- risk«, der ofte bruges, er da altfor mildt for disse væsener, hvis eneste personlighedsyttringer står i forhold til tilfredsstillelsen af de vegetative funktioner. Legemlige mangler af forskellig art, navnlig manglende sanser findes ofte. Lykkeligvis er deres liv kort. Som oftest er ikke alle sjælsevner svækkede eller ikke alle i lige høj grad. Skolen interesserer sig mest for svækkelsen af intelligen- sen og navnlig den side af intelligensen, der fører til den abstrakte tænkning. Den fremhæven af disse åndelige evners betydning, som endnu præger vort undervisningssystem, er skyld i, at børn, hvis evner ligger i iagttagelsen, det sanselige, det reale og praktiske, bedømmes som »dårligt begavede«, altså som en slags lettere åndssvage. Under- visningskravene og metoderne, der i så fremtrædende gi ad føiei ind på det abstraktes veje, og er ens for alle eleverne, spærrer sådanne børn ude fra udvikling på områder, som de senere i livet opdager er sær- deles let tilgængelige for dem, kun ad andre indgangsdøre end dem, gennem hvilke skolen vilde tvinge dem. Hos de åndssvage findes lig- nende forhold, undertiden endnu skarpere udtalt; Pranskmændene taler om »les savants idiots«, personer, der i musik, malerkunst, kunst- industri eller regning osv. har store evner, men ellers er »rene idioter«. Sådanne individer danner yderpunkterne, men hos mange åndssvage træffes enkelte evner forholdsvis gode, og de kan afgive grundlag foi en udvikling. Når skolen ikke opgiver undervisningskravet selv over- for meget svagt begavede børn, må dette forhold aldrig tabes sjne, hvis der skal komme noget ud af undervisningen. Ikke mindre væsentlig end svækkelsen af de intellektuelle ev nci < i det, navnlig for individets forhold til dets medmennesker og til sam- fundet, hvis åndssvagheden rammer følelseslivet, især hvis den moral- ske følelse er mangelfuld. Det er mellem disse åndssvage, at de fra en tidlig alder kriminelle findes, for pigernes vedkommende de tidligt pro- stituerede. Mange af dem er tillige intellektuelt svage, andre af dem tvertimod klarhovede, skarpe og letnemme (se moral insanity), og disse er de farligste for samfundet. De åndssvage er i legeme og ansigtstræk som oftest mærkede, der er ofte ansigtsskævhed, trækkene er dyriske, plumpe, de har sære, ube- herskede bevægelser, ansigtsfordrejninger og et underligt blik. Jævn lig er de skeløjede. Tidt er de smilende i deres væsen, meget kærlige, klæbrige. Mange af dem er epileptikere, og mellem dem træffes de sværeste1 tilfælde af epilepsi. Der er nogle typer, der ofte går igen: