Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

167 KAPITEL X. Sygeligheden blandt skolebørn. Det er de akute sygdomme, som er årsagen til de fleste sygemel- dinger og skoleforsømmelser, og overensstemmende med disse syg- dommes væsen er de hyppigst i de yngre klasser. De kroniske infek- tioner, de i det foregående omtalte organ- og ernæringssygdomme, som tildels er følger af de akute sygdomme, og de funktionelle lidelser, alle disse sygelige tilstande er årsagerne til sygeligheden hos skole- eleverne. Naturligvis giver også disse anledning til skoleforsømmelser: men deres største betydning er den helbredsforringelse og svækkelse, de bevirker hos den opvoksende ungdom. Kun hvis børnene og dé unge er sunde og stærke, vil de slægtled, der skal rykke frem, yde godt arbejde i samfundets tjeneste og forny slægten med sundt afkom. Allerede ved det første arbejde, samfundet pålægger individet, skolearbejdet, giver sundhed og legemlige kræfter overlegenhed, forøger udbyttet af undervisningen og letter tilegnelsen. Skolen kan derfor ikke være opmærksom nok på sine elevers helbred og bør med vågent øje følge ethvert tegn på sygelighed eller svaghed hos hver elev for ikke at forveksle dovenskab og ligegyldighed med følger af sygelighed. Der er gjort flere store undersøgelser af skolebørnenes helbred, og vi danske ska] ikke glemme, at den første blev gjort herhjemme af Axel Hertel i 1880*). Både ved denne undersøgelse og ved den, som den skolehygiejniske kommission under Herteis ledelse i 1882—83 udførte, og som omfattede hele landet og alle slags skoler, blev der påvist en betydelig sygelighed hos skolebørn. 29 pct. af drengene og 41 pct. af pigerne havde kroniske sygdomme eller ernæringsforstyr- relser. Sygeligheden tog hos begge køn til under skolegangen: ved optagelsen i skolen fandtes svagheder hos 19 pct. af drengene, procent- tallet steg rask i løbet af de 3 første år til 28 pct. og holdt sig så hele den øvrige skoletid omkring 29—30 pct., højest i det 12te år, lavest i det 15de—16de år. Af pigerne var endog 25 pct. svagelige ved op- tagelsen, og procenttallet steg stadig indtil 13 års alderen, i hvilken der fandtes 51 pct. sygelige; men derefter aftog sygeligheden, og i 16 års alderen fandtes kun 40 pct. Som venteligt, var sygeligheden større i de skoler, hvis børn kommer fra de økonomisk dårligt stillede befolk- ningsklasser; friskolens børn var svageligere end betalingsskolens, og i landsbyskolerne var indsiddernes og de jordløse husmænds børn svageligere end gårdmændenes. Sygeligheden i de københavnske sko- *) Sundhedstilstanden i den højere drenge- og pigeskole i København. 1881.