Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

168 ler -fandtes som regel større end i de tilsvarende skoler i købstæderne og på landet; men mellem købstædernes og landsby skolens børn var der ikke nogen væsentlig forskel i den henseende, så at den gængse tro på, at børn på landet altid er sunde og raske, ikke fik nogen støtte. De sygelige tilstande, der blev fundne, indordnedes i følgende grupper: kirtelsyge, anæmi og blegsot, nervøse sygdomme, hovedpine og næseblod, kroniske fordøjelsessygdomme, kroniske brystsygdomme (herunder hjertesygdomme), rygskævhed og andre kroniske svæk- kende sygdomme. Flertallet udgjordes af kirtelsyge og af anæmi, kirtelsygen var især udbredt på landet, hos husmændene og i de andre lavere samfundslag, mere mellem drengene end mellem pigerne, men aftog stærkt efter det 12te—13de år; anæmien fandtes mest hos pi- gerne, især hos dem i den højere skole jog i byerne, og den optrådte ligeligt i alle aldersklasser. Hovedpine forekom hyppigere i den højere skole end i almueskolen og hyppigere hos købstadskolens børn end hos landsbyskolens, husmandsbørn led meget sjeldent deraf som over- hovedet sjeldent af nervøse sygdomme; i det hele var det i den højere skole, at de nervøse sygdomme spillede nogen rolle. Kroniske bryst- sygdomme var de hyppigste næst efter de nævnte sygdomme, navnlig hos landsbyskolens børn; kroniske fordøjelsessygdomme fandtes især hos almueskolens piger. Denne interessante, udmærket gennemførte og bearbejdede un- dersøgelse viste altså, at en meget stor del af skolernes elever, navnlig af pigerne, for 30 år siden led under et svagt helbred. En lignende stor undersøgelse, der samtidig blev udfort i S verig under Axel Key's ledelse, gav parallele resultater, ja procenttallene var endda højere, og den bekræftede, at pigernes helbred i skoletiden er ringere end drengenes. En mindre undersøgelse, der i 1892 blev gjort i Norge, gav noget lavere procenttal og påviste ligeledes større sygelighed hos piger end hos drenge; men den havde for ringe omfang til, at der kan tillægges den megen betydning. Hertels undersøgelser vakte interesse for spørgsmålet, og der frem- kom i de følgende år flere værdifulde meddelelser herhjemme. J. Leh- mann gjorde rede for Vaisenhusbørnenes helbredstilstand: af pigerne var 62 pct.. af drengene 24 pct. svagelige, og pigernes sygelighed steg stærkt fra det Ilte til det 14de år, aftog derefter. Drengenes syge lighed var højest ved det Ilte—12te år. De hyppigst fundne sygdomme var blegsot, blodmangel, kirtelsyge og bronkitis. H. Kaarsberg under- søgte 5—600 landsbyskolebørn og fandt, at ca. halvdelen var svagelige. Nommels undersøgte også landsbyskolebørn; af drengene var 24 pct. svagelige og af pigerne 34.5 pct. Også lian fandt, at sygeligheden steg stærkt i det Ilte til 13de år: drengenes sygelighed var højest i det 11te år. I 1893 meddelte H. Adsersen en redegørelse for aldersfordelingen af