Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
Der må derfor ved undervisningen altid regnes med, at der er
en del børn, hvis helbred gør dem mindre arbejdsduelige, som hur-
tigere trættes, og som der derfor må tages hensyn til, navnlig gælder
det pigerne.
Den stigning i sygeligheden, som både den danske og den svenske
undersøgelse påviste henimod det 13de år, og som er stærkest udtalt
hos pigerne, står sikkert i forbindelse med pubertetsudviklingen, og
både Hertel og Key mener, at der forud for kønsmodningen, i den
periode, da den stærkeste højdevækst går for sig, er en svaghedstil-
stand i organismen, som gør denne meget modtagelig for sygelige for-
styrrelser af ernæringslivet og nervesystemet; når denne periode er
overstået, kommer der, samtidig med, at hele legemet tiltager i kraft
og fylde, en forhøjelse af modstandskraften mod ugunstige indflydelser.
KAPITEL XI.
Forholdsregler for de svagelige skolebørns skyld.
Skolelæger. I det foregående er den pædagogiske nødvendighed
af, at lærerne får og kan få oplysninger om de svagelige børn, ofte
fremhævet som en af de vigtigste grunde til kravet om skolelæger.
End ikke i den højere skole er skolelægen overflødig, selv om hjem-
mene har huslæge, ti forældrene tager langtfra altid notits af de svag-
heder, der har indflydelse på elevernes forhold til undervisningen, og de
savner som oftest forstand på hygiejnen og evne til at skelne mellem
sundhed og sygelighed; huslægen, der måske ikke har sat foden inden-
for en skole, siden han selv gik i skole, kan ikke have den føling med
skolens liv som en skolelæge, der år igennem har arbejdet sammen
med lærerne. Mellem de nyoptagne 6—7årige er der svagelige, som
ikke bør begynde skolegangen. En erfaren skolelærer kan vel skønne,
at et sådant barn bør vises tilbage, men kim skolelægen kan træffe
afgørelsen med den autoritet, der er fornøden for at bøje en muligen
fra forældrene kommende modstand. Det vilde både for undervis-
ningen og for barnet være et gode, om intet barn måtte begynde sin
skolegang, uden at der forelå en lægeudtalelse om, at det var legemligt
vel skikket dertil; meget spildt arbejde vilde undgås derved. I Berlin
vises i kommuneskolerne hvert år et ikke lille antal børn tilbage af
skolelægerne; andre sættes foreløbig under observation. Overfor de
mange syge og svage børn i folkeskolen, som ikke ved deres forældres
omsorg får den røgt og hjælp, hvortil de trænger, har skolelægen
desuden den opgave at søge at få barnet under lægebehandling ved