Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
vender til alle 4 verdenshjørner, og fordi hallen kun kan udluftes
gennem stuerne.
V. En helt forskellig type er »Pavillonskolen«, der dannes af en
gruppe af enetages småbygninger med få, f. eks. 4 klassestuer i hver,
samlede om en fælles forstue. En større bygning rummer gymnastik-
hus, skolebade, opvarmningscentralen og andre rum til fælles brug. Pa-
villonerne lægges i reglen omkring legepladsen. (Fig. 86 a, b). For-
delene ved disse skoler er, at den med løben på trapper forbundne tids-
spilde spares, at der er større ro i skolehuset, at en enkelt pavillon i til-
fælde af smitsom sygdom isoleres let og, at bygningerne ligger frit og
luftigt. Misligheder er, at det er vanskeligt at skaffe alle skolestuer lige
godt lys, og at der kræves et stort grundstykke. Typen kan derfor kun
bruges, hvor byggegrunden er billig. Man skulde tro, at byggeomkost-
ningerne beregnet pr. klasse eller pr. elev måtte være større end ved en
enkelt bygning; men det er ikke tilfældet, fordi de mangeetages skole-
huse kræver sværere konstruktioner og forholdsvis mere materiale end
de enetages. Man har også bygget toetages pavilloner; trappen til 1ste
sal er da helt adskilt fra indgangen til stueetagens klassestuer; men
ved denne bygningsmåde går en del af pavillonskolens fordele tabt.
Alt sammenfattet, er den bygningstype, der bør tilrådes til store
skolehuse, den, i hvilken klassestuerne ligger langs den ene side af
gangene.
Foruden klassestuerne skal der i en stor skole være mange andre
rum, hvis fordeling i bygningen kræver vigtige hensyn. I en stor by
er lysforholdene i stueetagen sjeldent rigtig gode, derfor bør klasse-
stuer kun, hvis bygningen ligger helt frit, lægges der, og de yngste
klasser skal da have plads der. Ellers lægges i stueetagen kontor,
arkiv, bibliotek og lærerværelser; fysik- og naturhistorieklasserne med
deres samlinger og laboratoriet kan også lægges her, fordi der ved
undervisningen i disse fag ikke stilles store krav til synet. I tagetagen
kan med fordel tegne-, sløjd- og sysal lægges, dog kun, hvis taget er
»brudt«, og hvis der er loftsrum ovenover disse tagstuer, så at
solen ikke bager lige ned på stuernes loft, og kun hvis rummene kan
få lys fra nord eller nordost. Skolekøkkenet kan under samme for-
hold ligge i tagetagen eller i en høj sokkeletage; dog må iagttages, at
dets beliggenhed er en sådan, at madlugten fra det ikke kan brede sig
til skolens andre rum, og at dets vinduer vender mod nord, fordi de
mange ildsteder giver så megen hede, at solvarmen ikke er velkom-
men der. Hvis det af hensyn til bygningens økonomi ikke kan und
gås, at en del af rummene får vinduer ud til et for belysningen uhel-