Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

271 rygstød, som aflaster rygmusklerne og modarbejder skæv holdning. God støtte giver et rygstød kun, når det er noget hældet tilbage, mindst 15°, dog heller ikke mere, og når det næsten når op til det sted, hvor ryggen naturligt bøjer fremad, hvilket er i højde med midten af skul- derbladet; højere end til lidt over nederste spids af skulderbladet bør dog rygstødet ikke nå, da armenes fri bevægelser ellers hindres. Lænde- svajet, der er så vigtigt for strækningen af hvirvelsøjlen, bevares ved el lavt tværløbende fremspring, der skal ligge lidt højere end lænde- svajet ligger i oprejst stilling; under dette fremspring skal rygstødet trække sig så meget tilbage, at krydsbenet ikke kan støttes derimod, da lændens fri bevægelser i så fald hindres. — En østrigsk læge, L. Piesen, fraråder at bruge rygstød med lændefremspring, fordi han mener, at der kan udskille sig æggehvide i urinen som følge af den svajede holdning af lænden. Hos unge mennesker udskilles der under- tiden efter stærk legemsbevægelse, og når i nogen tid ryggen holdes i meget stærkt svajet stilling, æggehvide i urinen, som atter forsvinder i roligt leje og når rygsvajet ophæves. Men at den lette svajning af lænden, som det lille fremspring på ryglænet giver, skulde have denne følge, er ikke bevist og ikke sandsynligt. Er bænkens sæde vandret, vil eleven, når han læner sig tilbage, snart glide frem på sædet; ryggen krummer da sig i en stor bue og halebensspidsen støder imod sædet. Det er trangen til stillings- forandring, til at strække benene fra sig (strækning i hofteleddet), der er skyld deri. For at modvirke denne tilbøjelighed skal sædet skråne lidt op fortil (6, 7, 8°), så at sædeknortenene synker lidt ned. Når eleven på en sådan bænk sidder lænet tilbage som under mundtlig undervisning eller i hvilestilling, er ryggen strakt og ånde- drættet frit. Ved læsning o: under lidt mindre tilbagehældet hold ning vil lænden og den tilgrænsende del af ryggen være godt under- støttet, og hænderne kan bekvemt med en bog hvile på bordet. Men ved skrivning må hoved og krop bøjes forover, og kun nederste del af lænden vil få støtte. Når voksne sætter sig tilrette ved deres skrivebord, trækker de stolen nær hen til bordet eller lidt under det for at kunne give armene bekvem hvile på bordel under skriv ningen uden at bøje sig så meget forover, at ryggen slipper støtten af stoleryggen. Det kan skolebarnet, der sidder i det faste skolebord, ikke gøre, og det kan derfor kun få en bekvem skrivestilling med samtidig støtte af rygstødet, hvis bordpladen rager lidt ind over bæn- ken (negativ distance), eller hvis bordpladens bageste rand ligger i samme lodrette plan som forreste rand af bænken {nuldistance); men hvis bordet er bygget således, hindres elevens fri bevægelser i bordet meget, ind- og udtræden besværes, og stående stilling i bordet