Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

 kun lærte børn efter Fig. 27. Ordcentrerne i venstre hemisfære. (Efter Villiger). Bogstavernes betydning den samme som i fig. 26. forstås. Hvis talens bevægecentrum er ødelagt, kan talen godt for- stås, men intet ord gives til svar, højst kan uartikulerede lyd eller enkelte stavelser, altid de samme, udtales. Til spisning o. 1. kan mun- dens og svælgets muskulatur derimod bevæges. Hvis det visuelle sprogcentrum rammes af en lidelse, gär evnen til at læse tabt; bog- staverne kan vel ses, men synet af dem fremkalder ikke nogen asso- ciation med deres ordbetydning (ordblindhed). Skriveevnen går da også tabt; men det kan hænde, at personen kan skrive efter diktat, skriveimpulsen gär da gennem det auditive sprogcentrum. Der fore- ligger (engelske) iagttagelser om skoleelever med medfødt ordblind- hed, ofte iøvrigt begavede børn, som formåede at opfatte enhver mundt- lig meddelelse, men med yderste besvær at læse. Et af disse kunde skrive rigtigt diktat, et andet kun, når han gentog det dikterede højt for sig selv, ord for ord. En kunde kopiere skrift, men forstod ikke meningen. Synet var hos dem alle normalt. Her foreligger en medfødt svag udvikling af centret for ordbillederne. Sådanne børn skal have mundtlig undervisning. Herhjemme fra kender jeg et saadant tilfælde: en rigmands søn, der i skolen blev be- tragtet som idiot og var dumpet til præliminæreksamen gang efter gang, fik en privat lærer, der skulde forsøge at læmpe ham gennem eksamen. Læreren opdagede, at den unge mand var ordblind, gen nemførte en fuldstændig mundtlig undervisning, og den unge mand bestod eksamen. Sådan bortfedden af bestemte evner knyttede til sprogopfattelse kan tage meget forskellige former, og der er iagttagel- ser, der giver ret til at mene, at alle de psykiske evner, som tjener til at give tanken udtryk og til at opfatte andres tanker, har deres endog meget skarpe lokalisation i hjernebarken. Der er eksempler på, at evnen I il at læse noder eller stenografisk skrift er gået tabt, skøndt evnen til at læse almindelig skrift eller tryk er uskadt. Evnen til at opiatte musik kan tabes, uden at evnen til at forstå tale lider noget afbræk. En døvstum mistede evnen til at tale fingersprog, uden at der var nogen lamhed af hænderne eller fingrene. En meget intelli- gent mand tabte taleevnen og forståelsen af både det talte og skrevne ord, men kunde regne opskrevne regnestykker, der forelagdes ham, 3*