Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

37 forskelligt byggede felter som hos mennesket. Da ethvert hjernefelt, hvis funktion vi kender, har sin ejendommelige bygning, er det sand- synligt, at der til de andre felter også knytter sig bestemte psykiske funktioner; men hvilke disse er, kendes endnu ikke. Horsley og She- rington har på chimpanser og orangutanger fundet, al lokalisationen af funktionerne hos dem er mangfoldigere og skarpere afgrænset end hos de lavere stående aber. Det viser den retning, i hvilken udvik- lingen foregår. Hvorledes den uendeligt rige og sammensatte modtagende, asso- ciative og aktive virksomhed går for sig, vides ikke. Man kan dog opstille visse grundlove for hjernevirksomheden, der støtter sig til psy- kologiske forsøg: Efter modtagelsen af et indtryk kommer i hjerne- cellerne en forandret tilstand, der, sålænge den holder sig, gør dem mere modtagelige for det samme eller et beslægtet indtryk, ligegyl- digt om det kommer udefra gennem sands- ningen eller associativt fra forestillingssfæ- ren. Jo oftere et indtryk gentages, desto mere bliver de det modtagende hjerneceller af- stemte derfor, og desto mere bliver de util- gængelige for andre indtryk. Jo oftere en vis associationsrække knyttes, desto lettere bliver dens bane farbar. Letheden, hvormed asso- ciationer kommer istand, betinges desuden af den øjeblikkelige legemstilstand. I sundhed og frisk velvære bevæger tanken sig rask, men sygdom, smerter og træthed svækker tænkningen. Den vidtrækkende betydning deraf ved undervisningen illustreres godt ved følgende oplevelse: En lille kommuneskole- pige, hvis hovedhår havde været frygtelig fuldt af utøj, sagde til sygeplejersken, som havde renset hende, at det var så dejligt, at hun var blevet fri for kløen i hovedet, fordi nu kunde hun regne meget bedre. Den simpleste form for nervevirksom- heden er refleksen: et irritament, der gennem følenerven (fig. 28) er ledet til rygmarven, overføres dér til de ganglieceller, hvorfra be- vægenerverne udgår, og en muskelsammen- trækning udløses. Når følenerverne træder ind i rygmarven, sender de nemlig straks en sidegren til disse ganglieceller, og ad denne vej ledes refleksen. En sådan bane fra føleorgan gennem rygmarven Fig. 28. Et segment af rygmarven med derfra udgående føle, nervebundt (—>) og moto- risk nervebundt (■<—). På snitfladen ses rygmarvens grå centralsubstans af form som et 77; man ser refleks- buen fra følenerven gå til de store bevægeceller i cen- tralsubstansens forhorn og derfra ud til bevægenerven.