Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

38 til bevægeorgan kaldes en refteksbue, og da refleksbevægelserne altid er afstemte efter irritamentet, er refleksbuerne fast anlagte: kildes foden, trækkes benet op; rammer et skarpt lys øjet, forsnævres pu- pillen, og øjenlågene knibes sammen osv. Men hvis irritamentet er stærkt og langvarigt, kan det brede sig ud over andre områder (ved »udstråling«), og refleksbevægelserne kan blive mere omfattende, idet der foruden de normale refleksbuer fra følenerverne udgår sidegrene til andre af rygmarvens bevægeceller, baner som under disse forhold kan åbnes for ledningen. F. eks.: I stærkt sollys ikke alene klemmes øjenlågene til, men hele ansigtet fortrækkes i en grimace, »man griner mod solen«. Refleksernes organ er altså rygmarven (og den forlængede marv), og dér forløber reflekserne uden bevidsthedens og viljens mellemkomst. Også de indre organers virksomhed styres der- fra, idet der uafbrudt sendes indtryk dertil, som bringer bud om or- ganernes tilstand, bud som besvares med en hæmmende eller tilskyn- dende refleksbevægelse i organets muskler eller musklerne i dets blod- kar. F. eks.: iltfattigdom i blodet føles af gangliecellerne i reflekscen- tret for åndedrættet, (som ligger i den forlængede marv), og besvares med dybere åndedrag osv. Skøndt reflekserne er uafhængige af bevidstheden, kan viljen dog have en hæmmende indflydelse på dem. F. eks. nysen, der er en re- fleksbevægelse, som udløses ved pirring af næseslimhinden, kan holdes tilbage. Overhovedet er den hæmmende hjernevirksomhed af stor betydning, og den udfolder sig navnlig overfor de impulser, som udgår fra drifterne, der har deres uvilkårlige reflekscentrer i den for- længede marv. Disse centrer står i forbindelse med sanseorganernes centrer, thi ved sanseindtryk, særlig de »lavere«, f. eks. lugten, væk- kes drifterne; men de har også forbindelse med bevidsthedscentrer i den store hjernes barklag, og derfra kan udgå hæmmende indflydelser, som, hvis de er tilstrækkelig stærke, overvinder de tilskyndelser, der kommer fra sanserne. Opdragelsens opgave er for en stor del at udvikle disse hæmningsbaner og derved indøve det etiske herredømme over drifternes magt. Hæmninger udgår også fra alle ulystbetonede følelsestilstande og følelsesindtryk, og de virker stærkt på den asso- ciative virksomhed; derved forklares den svækkelse af den intellek- tuelle energi, der ledsager disse tilstande. Klogt er det derfor ved undervisningen at sky, hvad der kan skabe ulyst og depression hos eleverne, ikke mindst gækler det brug af skolestrafTe overfor sym- fonier på dalende åndelig energi. De til hjernebarkens føleregion fra rygmarven opstigende projek- tionsbaner (de sensitive baner, folebanerne) træder undervejs ind i mellemhjernens kærner eller i de store ganglier, axpnerne går i for-