Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

39 således, at de højeste da bindelse med gangliecellerne dér, og fra disse udgår ny axoner. som danner fortsættelsen af ledningsbanen. Disse projektionsbaner sam- mensættes altså af flere neuroner. Axonerne i projektionsbanerne fra hjernebarkens bevægeregion har derimod et uafbrudt forløb gen- nem mellemhjernen og rygmarven, indtil det sted, hvor de skal træde ud som bevægenervernes stammer; men forinden går de i forbindelse med rygmarvens bevægeceller, og fra disse udgår den ny axon, som fortsætter ledningsbanen. Det er med disse celler at rygmarvens re- fleksbuer dannes. Undervejs fra hjernebarken sender disse urojek- iionsbaners axoner sidegrene til visse kærner i mellemhjernen og knyt- ter derved forbindelser med følebanerne, der, som ovenfor sagt, pas- serer gennem cellerne i disse kærner. Den vilkårlige bevægelse udføres ved impuls fra hjernebarkens celler gennem projektionsbanerne og kontrolleres af hjernebarkens celler gennem følelses- .og sanseindtrykkene. Enhver ny virksom- hed må indarbejdes under bevidsthedens nøje kontrol; men når »fær- dighed« er nået, går det »af sig selv«, og < overflødig. Nervevirksomheden omlægges centrer vel giver ordren til, at virksom- heden skal gå i gang, men de enkelte ind- øvede bevægelser kontrolleres ikke, regule- ringen er omlagt til lauere hjernecentrer, virksomheden udøves automatisk; dog har bevidstheden ikke helt sluppet kontrollen, forsåvidt som enhver vanskelighed eller hindring straks mærkes; kun hvis alt for- løber glat, virker automatismen. Det viser, at der er bevaret en vis forbindelse mellem de automatisk virkende hjernecentrer og bevidsthedssfæren, en forbindelse, der ad- skiller automatismen fra refleksen. Der er nogen uenighed om mekanismen ved de automatiske bevægelser; nogle mener, at der under færdighederens indøvelse paral- lelt med udviklingen af bevægelsesforestil- lingerne og de dermed forbundne fornem- melser finder en påvirkning sted af cellerne i de store hjerneganglier og mellemhjer- nens kærner, og at det er fra disse lavere (subcorticale) hjerne- dele, at de automatiske bevægelser styres (Maudsley, Hitzig). Andre mener, men næppe med rette, at det er en omlægning til reflekscen- trerne, der linder sted. For den første opfattelse taler, at et dyr, S-e^vsiX. Irartc C-UvT/t. Q'Yloto Ct’u (r-. automatiske og Fig. Skema af den af refleks-bevægelsen.