Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

40 på hvilket den store hjernes barklag er fjernet, bevarer evnen til sanseløst at udføre de simpleste indøvede handlinger, men ganske har mistet evnen til at beregne bevægelserne og be- dømme deres virkning. Endvidere at der hos lavere hvirveldyr intet barklag findes, men at de instinktive funktioner, hvormed de er ud- rustede, bestrides af hjernedele, der svarer til de store ganglier. Denne omlægning af færdighederne muliggøres ved projektionsbanernes de- ling i flere neuroner og ved de forbindelser, der er mellem bevæge- banerne og mellemhjernens ganglieceller. Hvordan dette nu end forholder sig, er automatismens psykiske betydning den, at bevidstheden frigøres fra den trælske kontrol med dagens mange, stadig sig gentagende handlinger og bevægelser. Som Maudsley siger, vilde man bruge hele dagen til at klæde sig af og på, til at vaske sig, til at knappe knapper osv., og det vilde hele livet igen- nem falde en lige så tvært, som det falder et lille barn ved dets første forsøg derpå, hvis disse ting ikke kunde gøres automatisk. Men auto- matismen rækker over meget videre felter: skrivning, håndarbejde, udtale af ordene (fremmede sprog), taleformer, legemsøvelser, dans, musikalsk spil o. m. a. bliver først færdigheder, når største delen deraf foregår automatisk. Før tilegnelsen har nået dette standpunkt, er en- hver virksomhed svær og trættende; mod dette mål må enhver ind- øvelse stræbe, og først når det er nået, kan færdigheden uhindret tjene til redskab for de højeste intellektuelle funktioner. Men under ind- øvelsen af ny færdigheder er det så usigelig vigtigt, at hjernevirksom- heden ikke Jedes ind i fejle associationsbaner, thi sei indøves uvaner og fejl, der ligesåvel bliver automatiske som de rigtige, og som det kan koste uhyre anstrængelser at blive kvit, om del i det hele lykkes (f. eks. fejl udtale af fremmede Sprog). Hvor stor den pædagogiske betydning heraf er ved enhver begynderundervisning, hvor vigtigt det er aldrig at tillade en fejl at sætte sig fast, men utrætteligt indøve og atter indøve det rigtige, behøver jeg kun at antyde. (Se også pag. 37 om grundlovene for hjernefunktionen). Ethvert arbejde ledsages af følelsesindtryk, der stammer fra mod- standen mod bevægelserne og fra foleisen af legemsdelenes indbyrdes stilling og leddenes bevægelser. Idet bevidstheden sammenholder disse indtryk med, hvad iagttagelsen meddeler om arbejdsresultatet, eller med lærerens rettelser og vejledning, associeres de til følelsesforestil- linger, efter hvilke bevægelsernes kraft og retning afstemmes. F. eks. pennens tryk og modstand mod papiret, træets modsland mod stemme- jernet, følelsen af læbernes og tungens bevægelser under talen, af luft- strømmens sirøg over stemmebåndene under sangen osv. Også kon- trollen med disse følelsesindtryk bliver, når færdighed er opnået, for- lagt fra de højere hjernecentrer til de lavere.