Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

49 slags arbejde udvikler sig i legemet, hvorved arbejdsevnen og arbejds- lysten svækkes, og kræfterne udtømmes, indtil individet tilsidst syn- ker helt sammen, hvis de naturlige grænser for arbejdsmålet over- skrides. Fysiologisk bestemt er træthed dels følgen af et forbrug af stof i nerve- og muskelvævet, der overstiger, hvad organismen i øje- blikket er istand til at erstatte, dels en forgiftning (autointoksikation) fremkaldt ved de stofskifteprodukter, hvis dannelse ledsager stoffor- bruget. Ved enhver energifrembringelse dannes der affaldsstoffer, som har en giftig virkning på organerne, og som derfor må udskilles; de opsuges af lymfekarrene føres med lymfestrømmen over i blodet og bringes af blodstrømmen til de store udrensningsorganer: lun- gerne og nyrerne. Men denne udrensningsproces tager en vis tid, giftstofferne ophobes derfor i det arbejdende organ og i blodet, og frembringer træthed. Træthedsgiftens tilstedeværelse i blodet er bevist ved forsøg først af Mosso*), senere af Weich- hardt. Denne sidste mener, at der dannes under arbejdet ikke alene en træthedsgift (kenotoksin), men også en træthedsmodgift (antikenotoksin), der under stigende øvelse produceres i stigende mængde i organismen og har en væsentlig andel i den ved øvelsen stigende arbejdsevne. Hans teori er dog ikke bekræftet af andre. Den virkning, arbejde har på legemets funktioner, er under træt- heden forhøjet og forøget: blodtrykket synker, åndedrættet bliver hurtigere og Hadere, muskelkraften svækkes, ikke alene i de muskler, der har arbejdet, men i alle legemets muskler, sanseorganernes skarp- hed sløves, øjnenes akkomodationsbredde forkortes, tankerne arbejder langsomt, og de frembragte forestillinger bliver ringe. Organismen formår under normale forhold med lethed at ud- ligne trætheden, men dertil hører ro og hvile, under hvilken giftstof- ferne får tid til at udskilles, og det forbrugte stof erstattes. Hvilen støttes derfor ved let optageligt næringsstof. Meumann tilråder også åndedrætsøvelser og legemsbevægelser, der fremmer blodomløbet, leg, spil o. 1., som hjælpemidler mod trætheden. Men han har ikke ret heri, da sådanne øvelser som al anden legemsbevægelse for- øger trætheden. Derimod kan legemsbevægelse, der skydes ind i arbejdstiden, inden trætheden er kommet, modvirke den. Den største hvile er søvnen, thi under den standser både legemets Ailkailigc bevægelser Qg tanken; kun de vegetative funktioner, blodomløb, åndedræt, urinudskillelse og fordøjelse er i gang, og skøndt også deres virksomhed er nedsat, er den dog tilstræk- kelig til at gore organismen frisk igen, da alle andre krav hviler. *) Mosso, italiensk fysiolog, gjorde de grundlæggende studier af trætheden. Sund Skoleungdom. «