Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

50 Træthed bør aldrig drives videre, end at den svinder helt Ira dag til dag efter en nats rolig søvn. Har trætheden været så stor, at den ikke er borte næste morgen, eller har hvilen været for kort, kommer der ved gentagelsen af arbejdet overtræthed, og fortsættes det træt- tende arbejde fra dag til dag ud over de grænser, individet ej bør overskride, og uden den tilbørlige hvile, kommer der overanstræn- gelse, den »tilstand, i hvilken trætheden ikke indenfor naturlige græn- ser svinder ved naturlige midler« (Binet). Overtræthed viser sig ved en nervøs ophidselsestilstand, som gør, at individet trods trætheds- følelsen ikke kan få ro over sig, har ulyst til at spise og har ondt ved at falde isøvn. Overanstrængeisens symptomer er til en begyn- delse de samme, navnlig er søvnløsheden stærkt udtalt, desuden kom- mer der udslag af den ophidselsestilstand, nervesystemet er hensat i: pirrelighed, hovedpine og mangfoldige andre smerter, spænding og tomhedsfølelse i hovedet, uro eller trækninger i lemmerne osv., dels svækkelsestegn: trætheds- og ulystfølelse, modløshed, arbejdsuduelig- hed, vanskelighed ved at samle tankerne osv. Følgerne af overanstrængelse udslettes vanskeligt igen; den intel- lektuelle overanstrængelse er den farligste. Farligst er den for det opvoksende individ, og lettest kommer den hos de af anden grund svagelige og hos de ved arv nervøst disponerede. Skolen skal undgå, at nogen elev overanstrænges, navnlig de sidstnævnte. Træthedsfølelsen, der er en subjektiv ulystfølelse, kommer hos mange mennesker, for kræfterne virkelig er opbrugte, medens andre arbejder til de styrter. Det første gælder ofte neurastenikerne. Men tiltrods for at træthedsfølelsen ikke har nogen absolut betydning og kan overvindes, er den dog en advarer mod at energiforbruget drives for vidt. Trætheden eller vel rettere træthedsfølelsen påvirkes stærkt ad psykisk vej. Under indflydelse af lystbetonede følelser indfinder den sig senere end ved ulyst. Morer og interesserer et arbejde, vokser udholdenheden, og trætheden besejres, og det er i skolen slet ikke let at skælne mellem træthed og den arbejdssvækkelse, en kedelig under- visning kan takke sig selv for. En god lærer skyr det kedelige som det onde, går ikke i højtideligt pedanteri afvejen for en spøg og er ikke bange for at krydre timen med en anekdote. Også andre psy- kiske forhold spiller ind: ved begyndelsen af ethvert arbejde tages der altid ivrigt fat, det er nyhedens interesse, der fanger; men det hurtige arbejdstempo går dog snart over i et roligere. Når slutningen af et arbejde nærmer sig, stiger atter energien og er istand til al over- vinde en god del træthed (slutspurten). Men alle disse indflydelser maskerer kun trætheden, tilsidst sejrer den.