Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Er trætheden en nedgangstilstand af hele legemets kraft, eller er
svækkelsen kun lokaliseret til det organ, der har udført arbejdet?
Spørgsmålet har været omstridt, og det er indlysende, at ordningen
af dagens arbejde i skolen og rækkefølgen af fagene i skemaet må
påvirkes stærkt af den retning, i hvilken svaret går. Tankerne har
navnlig kreset om, hvorvidt den af legemligt og den af åndeligt ar-
bejde frembragte træthed er den samme, thi erfaringens skøn synes
at tale for, at der består et modsætningsforhold mellem dem, så at
legemligt arbejde kan være forfriskende efter åndeligt og omvendt.
Uklar forståelse af læren om lokalisationen af hjernens funktioner
har endvidere affødt teorier om, at trætheden lokaliserer sig til de
hjernecentrer, der har været i brug, i den grad, at et arbejde, der tog
andre centrer i brug, vilde finde dem utrættede (Griesbach). Dette
er urigtigt, fordi de lokaliserede centrer kun er underordnede under
de højere associative centrer, hvis vidt forgrenede samvirken sættes
i gang ved den forestillings- og begrebsudfoldelse, der ligger til grund
for enhver virksomhed.
Nej, svaret må blive, at trætheden er en almentilstand; den er
den samme, enten den er frembragt ved åndeligt eller ved legemligt
arbejde, det af åndeligt arbejde udtrættede menneske er lige saa lidt
i stand til at udføre legemligt arbejde, som det af legemligt trætte
kan samle sig om åndeligt, og hverken den ene eller den anden slags
arbejde kan forfriske den trætte. At det er så, lærte allerede Mosso.
modsigelserne kom først senere. Efter Mossos mening har al træthed
sit sæde i nervesystemet, endog muskeltræthed er nervøs udmattelse
o: svækkelse af den vilkårlige impuls. Der synes dog at være den
forskel mellem træthed, der skyldes åndeligt arbejde, og den, der
skyldes legemligt arbejde, at den forste holder sig meget længere end
den sidste, især når det åndelige arbejde har været forbundet med
sindsbevægelse.
Ä priori må man også slutte, at trætheden er en almentilstand,
da træthedsgiftene går over i blodet og påvirker alle legemsdele, og
da trætheden giver så mangfoldige udslag i organismens funktioner,
som ovenfor nævnt.
Dog er der mærkelige, tilsyneladende modsigende fænomener:
Efter åndeligt arbejde, der har frembragt kendelig træthed, kan mu-
skelkraften være forhøjet: men det er kun tilfældet, når det åndelige
arbejde har fremkaldt en ophidselsestilstand af nervesystemet, der
overføres på impulserne til muskelbevægelserne, — ellers ikke. Under
begyndende træthed udfores der ofte mere arbejde end umiddelbart
forud, men af en ringere beskaffenhed; efter en sådan periode folger