Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

52 Er trætheden en nedgangstilstand af hele legemets kraft, eller er svækkelsen kun lokaliseret til det organ, der har udført arbejdet? Spørgsmålet har været omstridt, og det er indlysende, at ordningen af dagens arbejde i skolen og rækkefølgen af fagene i skemaet må påvirkes stærkt af den retning, i hvilken svaret går. Tankerne har navnlig kreset om, hvorvidt den af legemligt og den af åndeligt ar- bejde frembragte træthed er den samme, thi erfaringens skøn synes at tale for, at der består et modsætningsforhold mellem dem, så at legemligt arbejde kan være forfriskende efter åndeligt og omvendt. Uklar forståelse af læren om lokalisationen af hjernens funktioner har endvidere affødt teorier om, at trætheden lokaliserer sig til de hjernecentrer, der har været i brug, i den grad, at et arbejde, der tog andre centrer i brug, vilde finde dem utrættede (Griesbach). Dette er urigtigt, fordi de lokaliserede centrer kun er underordnede under de højere associative centrer, hvis vidt forgrenede samvirken sættes i gang ved den forestillings- og begrebsudfoldelse, der ligger til grund for enhver virksomhed. Nej, svaret må blive, at trætheden er en almentilstand; den er den samme, enten den er frembragt ved åndeligt eller ved legemligt arbejde, det af åndeligt arbejde udtrættede menneske er lige saa lidt i stand til at udføre legemligt arbejde, som det af legemligt trætte kan samle sig om åndeligt, og hverken den ene eller den anden slags arbejde kan forfriske den trætte. At det er så, lærte allerede Mosso. modsigelserne kom først senere. Efter Mossos mening har al træthed sit sæde i nervesystemet, endog muskeltræthed er nervøs udmattelse o: svækkelse af den vilkårlige impuls. Der synes dog at være den forskel mellem træthed, der skyldes åndeligt arbejde, og den, der skyldes legemligt arbejde, at den forste holder sig meget længere end den sidste, især når det åndelige arbejde har været forbundet med sindsbevægelse. Ä priori må man også slutte, at trætheden er en almentilstand, da træthedsgiftene går over i blodet og påvirker alle legemsdele, og da trætheden giver så mangfoldige udslag i organismens funktioner, som ovenfor nævnt. Dog er der mærkelige, tilsyneladende modsigende fænomener: Efter åndeligt arbejde, der har frembragt kendelig træthed, kan mu- skelkraften være forhøjet: men det er kun tilfældet, når det åndelige arbejde har fremkaldt en ophidselsestilstand af nervesystemet, der overføres på impulserne til muskelbevægelserne, — ellers ikke. Under begyndende træthed udfores der ofte mere arbejde end umiddelbart forud, men af en ringere beskaffenhed; efter en sådan periode folger