Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
53 i reglen stigende udmattelse, eller der kan komme en ophidselsestil- stand, i hvilken der arbejdes hastigt, ujævnt, upålideligt, nervøst (arbejdsrus; ivresse de fatigue). Der er afsnit af skolelivet, i hvilke skoleelevernes arbejdstid er så lang, at den må trætte dem, og der er tidspunkter i undervisningen, da det arbejde, de skal overkomme, må kunne anstrænge dem. I de første skoleår trættes børnene let og hurtigt, de 6 årige viser allerede efter 1 ja 1/2 times skolearbejde betydelig træthed, medens de 13—14 årige først efter 3die time viser kendelige tegn til træthed (Meumann). Arbejdet om eftermiddagen trætter mere end formid- dagsarbejdet, og københavnske kommuneskolelæreres erfaringer er, at der i de sidste to timer af undervisningstiden udføres meget ringere arbejde af eftermiddagsholdet end af formiddagsholdet. Raske, kraf- tige børn har større modstandskraft mod trætheden end svagelige, men al disse er der altid en ikke ringe del i skolerne I den stærke højde- vækstperiode under pubertetsudviklingen trættes de unge hurtigt af intellektuelt arbejde, især hvis de er svagelige, men også de, der intet fejler. Træthed ødelægger alt arbejde og standser fremgangen. Under træthed går tankerne trægt, opfattelsen bliver langsom, iagttagelsen unøjagtig, opmærksomheden spredes, og selvbeherskelsen tabes, så at eleverne bliver uvorne. Der er ingen værre fjende af skolearbejdet og skoleorden end den. Glemmes må heller ikke, at i den trætte or- ganisme foregår de vigtigste af de vegetative funktioner svagt og langsomt til skade for de unge. Intet gavner skolens formål mere end den rette afmåling og fordeling af arbejdet og en nøjeregnende påpasselighed med, at den tilladelige træthedsgrænse ikke overskrides. Det tør efter foreliggende undersøgelser siges, at trætheden indfinder sig, før de fleste lærere tror; men der er individuelle forskelle især efter elevernes begavelse for fagene. Træthed skal dog ikke for en- hver pris undgås i skolen; tvertimod vil arbejdsenergien og viljen ikke udvikles, hvis eleverne aldrig prøver at bruge deres kræfter — ånde- lige som legemlige — tilbunds. Den første træthedsfølelse svarer ikke altid til den virkelige træthed, den kan hos kraftige unge over- vindes ved tilskyndelse til et fornyet tag i arbejdet (Englændernes: »second breath«); lykkes det, giver det tilfredsstillelse og højner selv- følelsen. (lives æv re! op, så snart den første træthed melder sig, slappes energien og selvherredømmet. Men denne arbejdsmåde tør ikke \ <i ic den dagligdags, og den tør ikke forsøges med de yngste aldersklasser, der kun er lidet arbejdsvante og besidder ringe selv-