Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
gyldigt om den viste sig som ophidselse eller som udmattelse. Under
og efter den daglige skoleundervisning fandt han i almindelighed en
varig nervøs ophidselsestilstand, som han anser for skadelig, hvis den
fortsættes fra dag til dag. Blev en spadseretur på I114 time skudt ind
i forsøgene, bevirkede den ingen »forfriskning«, men en betydelig
stigning af trætheden. Ligeså lidt forfrisker en sang- eller gymnastik-
time, tværtimod forøges trætheden betydeligt derved.
Meumann har gjort undersøgelser med ergografen på folkeskole-
børn i Zürich. Han mener,-at der i løbet af formiddagen ingen højere
grad af træthed udvikler sig ved undervisningen i de intellektuelle
fag. Men når der om eftermiddagen, efter 4 timers formiddagsarbejde
med mellemliggende 2 timers middagsfrihed undervises i anstræn-
gende fag, især gymnastik (og sang), fandt han en betydelig træthed,
der hos svagere børn kunde nærme sig til udmattelse.
Med æstesiometrien har dr. I annod undersøgt et stort antal
pigebørn af forskellig alder i Monbijou-skolen i Bern (sekundærskole).
Han fandt kun små tegn til træthed, og han mener, at det er, fordi
undervisningsskemaet er lagt så godt, og fordi der er 10 minutters
frihed mellem alle lektionerne.
Binet foretog en omfattende skoleundersøgelse, der egentlig havde
til opgave at prøve æstesiometriens værdi som mål for trætheden.
Han fandt, at hudfølelsens finhed i de allerfleste tilfælde tog af paral-
lelt med trætheden (undtagen hos »les sujets paradoxales«). Efter
en times undervisning var træthed til stede hos omtrent 2/5 af børnene;
efter to timers uafbrudt intensiv undervisning var der langt flere
trætte, flere af pigerne end af drengene.
Schuyten*) har gjort æstesiometriske undersøgelser af folkeskole-
børn i Antwerpen et helt skoleår (Oktober—Juli) igennem, og har I rem-
stillet resultatet i hosstående kurve (fig. 37), der viser trætheden fra
måned til måned hos piger og drenge. Ordinattallene angiver følekre-
sens størrelse, abscisserne månederne, de punkterede linjer viser jule-
ferien og påskeferien. De æstesiometriske tal er gennemsnitstallene
af samtlige hos de undersøgte børn fundne mål. Drengene undervistes
hele året igennem af den samme lærer; men pigerne fik efter jule-
ferien en ny lærerinde. Stigningen af kurven o: af trætheden i løbet
af skoleåret er meget påfaldende; ferierne giver en nedgang undtagen
hos pigerne efter juleferien (Schuyten mener, at det er følgen af
lærerindeskiftet, der fandt sted 6 dage før undersøgelsen blev gjort).
Skoleforholdene i Antwerpen er gode, der sørges omhyggeligt for, at
*) Schuyten er — eller var — ansat ved folkeskolen i Antwerpen som »pædolog«,
og havde den opgave at studere skolebørnenes fysiske og psykiske forhold og
undervisningens indflydelse på dem.