Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

67 sjæl, og dets frejdige selvtillid svækkes. Derfor kradser det ikke længere så dristigt med sin blyant som før. Praktiske hensyn taler for, at skolegangen ikke begynder senere end ved det fyldte 7de dr, og de fysiologiske forhold gør det forsvar- ligt; thi børnene er tilende med det første afsnit af barnealderen, legemets vækst træder foreløbig ind i roligere forhold end tidligere, hjernens stærke vækst er afsluttet, og øjnene begynder at tilpasse sig efter nærarbejde. Men sendes de 6 årige i skole, tabes der utvivlsomt hyppigere derved, end der vindes. Dog er der enkelte 6 års gamle børn, der er så vel oplagte for den elementære undervisning, at der ingen grund er til at holde dem fra skolea, hvis de er sunde og navn- lig ikke nervøse eller af nervesvag afstamning. Megen fortrydelse vikle undgås, hvis intet barn blev modtaget i skolen før det fyldte 7de år uden lægeattest fer godt helbred og kraftig legemlig udvikling. Svagelige børns skolegang skal udsættes, til deres helbred har bedret sig; efter svære sygdomme må børn ikke sættes i skole, før de fuldstændig er kommet til kræfter igen: nervesvage børn skal sæt- tes sent i skole og hører egentlig ikke h jemme i normalskolen. Mellem de nervøst betyngede born kan træffes abnormt fremmelige »vid- underbørn«, som af forældrene, hvis stolthed de er, forceres frein og sælles tidlig i skole. De burde tvertimod holdes tilbage, da det ofte viser sig, at deres åndelige kræfter hurtigt opbruges, hvis de ikke skånes. De første uger burde altid bruges til at granske de nyankomne, både åndeligt og legemligt med det formål for øje at sigte de umodne og svagelige fra og lade dem udsætte skolegangen et år. Undervis- ningen vilde vinde derved, thi megen tid spildes på dem. Til bedøm- melse af den åndelige udvikling kan med nytte bruges en af de in- telligensprøver, som er opstillede af forskellige børnepsykologer (Binet; Goddard og de Sanctis); thi selv om de ikke er ufejlbare, giver de en vejledning om, hvad (ler bor i et barn. Bedømmelsen af den legemlige tilstand! ja her står jeg som læge stum overfor den kendsgerning, at den danske skoles skolebestyrere og lærere ikke synes at savne en sagkyndig vejledning ved bedømmelsen af de børns helbred, der brin- ges dem til undervisning. Thi at de skulde betragte sig selv som sagkyndige, er dog ikke tænkeligt. I de første par år skal skolearbejdet læmpes efter barnets fysio- logiske ejendommeligheder, langt mere end det sædvanligen sker her- tillands. Skoledagen er for lang. 4 timer er reglen i de laveste klasser af forskolen, og det tiltrods for. at selv så strikse pædagoger som de lyske (f. eks. badensiske, würtembergske forordninger; sachisk lærer- forening; Elsass-Lothringens kommission, Kemsies o. fl.) mener, at 5*