Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

69 færden har udbrudt: »De er jo ganske som små voksne«. Mærkelig nok synes Maria Montessori, der selv fortæller denne oplevelse, ikke at opfatte den fældende dom over hendes system, der ligger i disse ord. Endnu ved man ikke, hvorledes Montessoribørnene vil udvikle sig senere i livet, om der ikke i en periode af livet, i hvilken barnets naturlige åndelige aktivitet er iagttagende og modtagende, bliver truk- ket så store veksler på dets nervesystem ved at lede det ind i den be- arbejdende og ydende virksomhed, at tilbageslag i skikkelse af slappelse af evnerne senere vi] komme. KAPITEL VI. Lektionslængden. Skoledagen. Ugeskemaet. Det er ikke mange årtier siden, at alle lektioner i skolerne var lige lange, en time, med fradrag af en kort fritid på 5 minutter. Nu er der en tendens til korte lektioner, endog kun pa en halv time. Ingen al delene er rigtig, thi lektionslængden skal, hvis fysiologiske hensyn tages, rette sig efter elevernes alder og dernæst efter de enkelte fags ejendommelighed. Selvfølgelig må den gammeldags »kaserne- orden«, at alle fra purken til de næsten voksne sætter sig og rejser sig på samme klokkeslet, da ophæves, men jo før dette sker desto bedie, ti selv om skolen ikke kan nå det ideale mål, at hver elev undervises efter sin individualitet, burde dog det kunne opfyldes, at hver klasse havde sit individuelle skoleliv. Sir Edwin Chadwick har ved omfattende forespørgsler til lærere bestemt den tid, i hvilken børn af forskellig alder formår at samle sig til arbejde med en bestemt genstand: 5—7 års alderen ......... ca. 15 min. 7—10 - — _ 20 - 10—12 - — - 25 - 12—18 - — - 30 — I ,en skoletime er det enkelte barn jo ikke uafbrudt holdt i ånde, end ikke ved en energisk klasseundervisning, og skoletimen kan der- for forlænges ud over disse mål. En uafbrudt holden eleverne i ånde er aldrig nogen klog gerning. Det er (af nervefysiologen Vogt) ved psykologiske forsøg godtgjort, at tilegnelsen bliver grundigere, når de modtagne forestillinger ikke straks følges af ny. Efterat den bevidste psykiske proces er ophørt, foregår der nemlig efter funktioner, visse fysiske forandringer i hjernecellerne, der styrker fæstnelsen af det