Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

74 delen af klasserne i disse skoler har 34 eller flere ugentlige timer, ja at der er 47 klasser, der har mellem 6 og 7 timers skoledag! Erfaringerne fra de skoler, i hvilke 40 minutters lektioner bruges, fortæller os, at der i dem lader sig udrette lige så meget som i de 50 minutters, der tidligere brugtes, fordi eleverne i de sidste 10 minutter af længere lektioner ikke arbejder godt. 40 minutters lektionerne kræver, at læreren har omhyggelig forberedt og tilrettelagt undervis- ningen, som derved bliver niere sammentrængt; men den intensive undervisning skal efter udtalelser også herhjemmefra ikke trælle ele- verne, fordi den er kortere. De 10 minutter, der spares af hver time, bør kunne samles til fricftermiddage, i hvilke eleverne driver fri- luftsbeskæftigelse eller ekskursioner under en lærers ledelse, saledes som dr. Bardetscher har gennemført det i sekundærskolen i Bern. Det, der er den lange skoledags onde side, er, at den i forbindelse med hjemmearbejdet beskærer så stærkt den tid, ungdommen har til liv i den fri natur og til liv med sig selv og sine interesser uden at have følelsen af, at tiden dertil stjæles fra pligterne. I sådanne fritider får den unge lejlighed til i samliv med sine kammerater at udvikle sin person og sin karakter. Skænkes tiden til sport, skal de unge ikke skældes for det; de frivillige legemsøvelser drives med større liv og lyst end de, der star på skolens skema, og den muskelkraft og smidighed, sporten udvikler, giver de unge værdifulde åndelige egen- skaber: udholdenhed, mod, evne til at hjælpe andre foruden den skøn- hed, som forlenes af herredømmet over legemet. Vokser der ikke, når tidens fylde kommer, åndelige interesser op ved siden af sporten, kan da skolen toe sine hænder og skyde skylden fra sig? Det bør jitter og atter siges herhjemme, at enhver højere skole burde give i det mindste én eftermiddag om ugen helt fri: i Schweiz er to efter- middage fri, i England hele lørdagen, i Frankrig torsdagen. De en- gelske højere skoler har i de overste klasser i reglen kun 27, aldrig flere end 30 timer ugentlig, de franske 28, de østrigske 25. At en lang skoledag ikke er til gavn for ungdommens legemlige udvikling, tør næppe nogen bestride. Men gavnes den åndelige ud- vikling derved? Er udbyttet af undervisningen under ellers lige for- hold proportionalt med det timetal, der forbruges? Svaret har en pædagog, rektor Kemsies givet. Han siger, at elevernes opmærksom- hed slappes i løbet af skoleformiddagen, og at både arbejdskvaliteten og kvantiteten daler. Tegn derpå er, at de bliver urolige og giver an- ledning til forstyrrelser. Disse forseelser rammes af straffe (anmærk- ninger), som derfor bliver et udtryk for nedgangen i elevernes evne til at samle sig om undervisningen. Han har for de 5 nederste klasser