Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

 deres kammerater både i flid og opførsel og havde haft et meget bedre udbytte af undervisningen. Man kan ikke undgå at stille det spørgsmål, om den højere skole hertillands ikke tager mere af ungdommens tid end nødvendigt er for undervisningens mål. Den ovenfor omtalte undersøgelse, jeg har gjort af timetallene, viste, at ialtfald dengang var det samlede antal timer, som visse skoler brugte i forskolen, 680 timer flere end det, de skoler brugte, som nøjedes med det laveste antal timer. Og i mellemskolen var forskellen 440 timer. Også det samlede timetal, der af de forskel- lige skoler brugtes til de enkelte fag, var påfaldende forskelligt. Det tyder på, at der kunde spares tid, uden at udbyttet af undervisningen derved blev forringet. Efter alt at dømme bør forskolens ugentlige timetal være 18—22, mellemskolens 24—27, og gymnasiets bør ikke overskride 30. Ugeskemaet: Indenfor skoledagens timer er det skolens pligt at fordele arbejdet således, at arbejdsudbyttet bliver det bedst mulige med den mindste anstrængelse for eleverne. Kemsies ovenfor gengivne erfaringer viser, at skoledagens første timer er den bedste arbejdstid, noget ingen vel heller vil bestride. Til disse timer skal henlægges de vanskeligste fag. I principet anerkendes dette også af alle skolefolk; men i praksis syndes der slemt derimod. Jeg ser vel vanskelighederne, som i privatskolen stiller sig i vejen for gennemførelsen af det rette; men det gør ikke fejlen mindre følelig for eleverne. Afgørelsen af fagenes vanskelighed eller med andre ord den træt- hed, de forvolder, er ikke let; elevernes alder, standpunkt, øvelse, undervisningsmetoden, lærernes individualitet og forskellen i Qe en- keltheder, hvoraf faget sammensættes, gør, at her aldrig kan blive tale om konstanter. Man har prøvet eksperimentelt at bestemme fa- genes trættende virkning; men det her sagte gør det klart, at man ved slige forsøg er ude på vilde veje. Den daglige skoleerfaring er den pålideligste vejledning, og ifølge lærernes enstemmige mening er af lærefagene sædvanligen matematik og fremmede sprog de van- skeligste, og de skal derfor lægges først på dagen; de reale fag er let- tere, de praktiske fag de letteste. Afveksling af fagene ophæver ikke træthed; der ligger ganske vist et incitament deri, som foreløbig for- højer ydeevnen og dækker over trætheden, men denne skrider dog videre (Mosso o. a.). Gymnastik er et meget trættende fag, som der- for ikke må lægges ind mellem de vanskelige intellektuelle fag. Også sang betragtes af nogle som meget trættende, om med rette, er tvivl- somt. Tegning formenes at være et meget let fag, som bør ’ægges