Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
79 skolen fordrer, ikke sidder fast, men glemmes af de fleste, og at kun hovedpunkterne er tilbage få år efterat skolegangen er endt. Skole- undervisningen skærper ikke hukommelsen, den indøver glemsomhed, fordi den fordrer for meget husket. (Se f. eks. Munchs lærebog i ver- denshistorie, der i visse afsnit vrimler ikke alene af årstal, men af datoer). Neumann siger: »Skoleundervisningens indflydelse på bør- nenes hukommelse er ikke meget væsentlig, endog hæmmende«.; en praktisk skolemand som Graupner siger, at skolens sædvanlige uden- adslæren styrker ikke hukommelsen. Rekrutundersøgelser i Tysk- land har vist, at en uhyggelig stor mængde af det i skolen læste er glemt. Der lever en mythe om, at børns evne til at lære udenad er sær- lig stor. Den eksperimentelle psykologi har vist, at de lærer meget vanskeligere end voksne, især hvis det, de skal lære udenad, ikke har nogen tilknytning til den forestillingskres, der er egen for deres alder. For yngre skolebørn er de religiøse, dogmatiske formler og udtryk uforstaaelige, og tilegnelsen af dem ledsages altid af de pudsigste mis- forståelser på grund af barnets begrænsede ordforståelse. Deri or er det forkert at give småfolk på 6—10 år salmer, ofte i gammeldags, knortet sprog at lære udenad hjemme; det volder dem megen an- strængelse, og de forstar dem ikke. Men, siger skolefolk, hjemmearbejdet har stor værdi ved at vænne eleven til at samle sig om arbejdet og øve sine kræfter på egen hånd. Det vil ingen modsige, men rigtignok kun hvis eleven er nået til det udviklingspunkt, at han kan arbejde selvstændigt. Derfor er hjemme- arbejde i forskolens nederste klasser meningsløst, ikke mindst når det påbudte arbejde er af den art, at betydningen deraf ligger langt uden- for denne alders forestillingskreds (f. eks. tegne landkort ind i grad- net). Følgen af fordringen om hjemmearbejde inden det 10de år er, at der i de fleste tilfælde må holdes skole om aftenen i hjemmet, og nt en væsentlig del af undervisningen kastes over på forældre eller ældre sødskende, som ikke besidder nogen undervisningsteknik eller erfaring. Rettes der kritik mod det utidige hjemmearbejde i for- skolen, svarer skolens folk: »Forældrene beder os om at give de små noget for, som de kan beskæftige sig med hjemme,« og derefter føjer de sig. Var det ikke klogere, om forældrenes forlangende fik til svar: »Nej, når Deres lille barn har været i skole i 4 timer, skal dets arbejds- pligt for den dag være endt. Kan De ikke selv finde beskæftigelse for Deres barn, fortjener De ikke at have det.« Hvor meget betyder arbejdet på egen hånd, som skal give hjemme- arbejdet dets store værdi? Selv pædagoger indrømmer, at skolen ofte bedrages med hjemmearbejdet; ved arbejdet med fremmede sprog bruges trykte og skrevne oversættelser, ved regneopgaver og mate-