Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
skolen fordrer, ikke sidder fast, men glemmes af de fleste, og at kun
hovedpunkterne er tilbage få år efterat skolegangen er endt. Skole-
undervisningen skærper ikke hukommelsen, den indøver glemsomhed,
fordi den fordrer for meget husket. (Se f. eks. Munchs lærebog i ver-
denshistorie, der i visse afsnit vrimler ikke alene af årstal, men af
datoer). Neumann siger: »Skoleundervisningens indflydelse på bør-
nenes hukommelse er ikke meget væsentlig, endog hæmmende«.; en
praktisk skolemand som Graupner siger, at skolens sædvanlige uden-
adslæren styrker ikke hukommelsen. Rekrutundersøgelser i Tysk-
land har vist, at en uhyggelig stor mængde af det i skolen læste er
glemt.
Der lever en mythe om, at børns evne til at lære udenad er sær-
lig stor. Den eksperimentelle psykologi har vist, at de lærer meget
vanskeligere end voksne, især hvis det, de skal lære udenad, ikke har
nogen tilknytning til den forestillingskres, der er egen for deres alder.
For yngre skolebørn er de religiøse, dogmatiske formler og udtryk
uforstaaelige, og tilegnelsen af dem ledsages altid af de pudsigste mis-
forståelser på grund af barnets begrænsede ordforståelse. Deri or er
det forkert at give småfolk på 6—10 år salmer, ofte i gammeldags,
knortet sprog at lære udenad hjemme; det volder dem megen an-
strængelse, og de forstar dem ikke.
Men, siger skolefolk, hjemmearbejdet har stor værdi ved at vænne
eleven til at samle sig om arbejdet og øve sine kræfter på egen hånd.
Det vil ingen modsige, men rigtignok kun hvis eleven er nået til det
udviklingspunkt, at han kan arbejde selvstændigt. Derfor er hjemme-
arbejde i forskolens nederste klasser meningsløst, ikke mindst når det
påbudte arbejde er af den art, at betydningen deraf ligger langt uden-
for denne alders forestillingskreds (f. eks. tegne landkort ind i grad-
net). Følgen af fordringen om hjemmearbejde inden det 10de år er,
at der i de fleste tilfælde må holdes skole om aftenen i hjemmet, og
nt en væsentlig del af undervisningen kastes over på forældre eller
ældre sødskende, som ikke besidder nogen undervisningsteknik eller
erfaring. Rettes der kritik mod det utidige hjemmearbejde i for-
skolen, svarer skolens folk: »Forældrene beder os om at give de små
noget for, som de kan beskæftige sig med hjemme,« og derefter føjer de
sig. Var det ikke klogere, om forældrenes forlangende fik til svar:
»Nej, når Deres lille barn har været i skole i 4 timer, skal dets arbejds-
pligt for den dag være endt. Kan De ikke selv finde beskæftigelse
for Deres barn, fortjener De ikke at have det.«
Hvor meget betyder arbejdet på egen hånd, som skal give hjemme-
arbejdet dets store værdi? Selv pædagoger indrømmer, at skolen ofte
bedrages med hjemmearbejdet; ved arbejdet med fremmede sprog
bruges trykte og skrevne oversættelser, ved regneopgaver og mate-