Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
Ingen vil bestride, at det er en altfor lang hjemmearbejdstid hele
Gymnasiet igennem, og tabellens tal er gennemsnitstal; den hårdest
arbejdende halvdel af eleverne har langt større arbejdstid. Enhver
læge med huslægepraksis ved, hvor almindeligt det er, at gymnasia-
sterne sidder oppe ved deres hjemmearbejde til kl. 11 om aftenen, ja
længere.
Rektor G. Bruun siger (Vor ungdom 1907, no. 1):
»De enkelte faglærere ved i de fleste tilfælde ikke, hvormeget ele-
verne læser. Det er i så henseende betegnende, at ikke få lærere får
et ganske andet syn på dette spørgsmål, når de får lejlighed til at
iagttage deres egne børns hjemmearbejde.«
Adskillige skoleelever har foruden hjemmearbejdet til skolen pri-
vatundervisning, hyppigst i musik eller dans, men også i andre fag.
Denne undervisningstid må lægges til, når man skal have et billede
af den samlede arbejdstid, eleverne i den højere almenskole har (se
tabellen).
Det er hjemmearbejdet, der har den største skyld i den ringe fri-
hed, der levnes ungdommen i den højere skole til friluftsliv, legems-
rørelse og individuel sysselsættelse. Det er hjemmearbejdet, som
tærer stærkest på de svageliges kræfter. Med henved 6 timers dagligt
arbejde på skolen burde der kunne sørges for, at ingen elev, end ikke
den tungest arbejdende, fik mere end 3 timers h jemmearbejde i nogen
gymnasieklasse. I mellemskolen bør det langtfra nå op til dette
omfang.
Det er de højere skolers uafviselige pligt at skaffe sig nøjagtig
oplysning om den tid, hjemmearbejdet tager eleverne. Men vore skoler
har til dato intet gjort for at få disse oplysninger. Det er ofte fag-
lærernes iver for deres fag, som får hjemmearbejdet til at svulme op
over de rette grænser; men en lærer burde aldrig give noget hjemme-
arbejde uden efter nøje overvejelse af dets nødvendighed. Det er en
fejl i skolens praksis, når hjemmearbejdet i et fag gives uden hensyn
til, hvad der fordres i de andre fag. Der er skoler i udlandet, i hvilke
hver klasse har en protokol, i hvilken hjemmearbejdet skal indføres
til underretning for lærerne indbyrdes og for bestyreren. Ugeskemaets
opbygning skulde forhindre de værste misforhold i fordelingen af
hjemmearbejdet, navnlig flere skriftlige opgavers aflevering på samme
dag. Det er naivt at tro, at eleverne udarbejder de skriftlige arbejder
på de dage, da hjemmearbejdet er lettest; ungdommen lever i nuet,
og det er undtagelser, at opgaverne ikke udsættes til den yderste ter-
min. De halve timers lektioner forøger hjemmearbejdet og gør det
niere broget end heldigt; alene af den grund skulde de ikke bruges
i de højere klasser.
Sund Skoleungdom.
6