Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

82 Hjemmearbejde burde aldrig gives til den første dag efter ferier, og skriftligt hjemmearbejde skulde ikke afleveres om mandagen eller dagen efter en fridag. Allerede J. P. Frank, den ældste skolehygiej- niker (1780), forlangte lektieløse, virkelige fridage. Der er lande, i hvilke der er givet administrative regler for hjemmearbejdets omfang. Vi har også havt et min. cirk. til de lærde skoler fra 21. 6. 1882. Alle forskrifter nytter kun lidet, hvis ikke lærerne selv forstår, at en arbejdsdag på 8—8^2 time er det højeste, der bør fordres af de unge. KAPITEL VIII. Eksaminer. Eksaminer i tie højere skoler, navnlig afgangseksaminer, og de, der som mellemskoleksamen afgør oprykningen til et højere skole- afsnit, anstrænger de fleste elever meget. Årsagen ligger lige for hån- den: den er den stærkt sammentrængte repetitionslæsning, hyppigt led- saget af den uhyggelige følelse af huller i forståelsen, spændingen for udfaldet, ja ligefrem angst. Kun meget få flegmatiske naturer eller de, der føler sig sikre, går fri for eksamensfeberen, den tilstand der, som det folkelige navn udsiger, nærmer sig til det sygelige. Svagelige og nervøse kan være helt oprevne deraf. Prof. Carl Lange har skildret den tilstand, der ledsager spændingen således: »Det er en »febril til- stand, der virkelig frembyder mange af feberens mest iøjnefaldende karaktertræk: hjertebanken, hurtig puls, gysninger, søvnløshed- og en uro af de vilkårlige muskler, der giver sig tilkende ved idelig trang til bevægelse. (Man er urolig for en sag).« Alle sindsbevægelser ledsages af forrykkelser af de legemlige funktioner på grund af de påvirkninger, det vegetative livs reflekscentrer i den forlængede marv modtager gennem forbindelsesbanerne med bevidsthedslivets hjerne- felter. Råder depressive stemninger i bevidstheden, er det hæmmende indflydelser, der ledes til det vegetative livs organer. Den russiske fy- siolog Paivloiv har ved forsøg på hunde vist, at afsondringen af mave- saft øjeblikkeligt standser, når hunden, medens den æder, udsættes for et ubehageligt indtryk, og vi ved alle, at under spænding eller angst går det nedad med madlysten. Intet under, at det i eksamenstiden går ud over legemets ernæring, når der hænges over bogen hele dagen uden anden legemsbevægelse end et forjaget løb til skolen for at få en ekstratime eller til en manuduktør for at få et »hul stoppet«, og når søvnen bliver beskaaret og urolig. Folk finder det jo ganske naturligt, at et ungt menneske, der er oppe til eksamen, »ser forlæst ud«.