Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

20 Kubikfod Vand i Sekunden med 7 Fods Fald, og er Effekten 60pCt., saa er den absolute Kraft 9 og Nyttevirkningen B’/a Hestes Kraft. Antages Sidehjulet Fig. 5 at modtage 20 Kubikfod Vand med 16 Fods Fald, og at dets Effekt er 69 pCt., saa er Vandfaldets absolute Kraft 4V/3, og Vandhjulets Nyttevirkning 2872 Hestes Kraft. Det sidstnævnte Hjul er allerede et meget stærkt Vandhjul, og over 80 Hestes absolut Kraft, der i Figuren paa Side 16 er angivet som Grændse, benytter man ikke let med eet Vandhjul; det vilde nemlig være forbundet med betydelige konstruktive Vanskeligheder. Saalænge Vandhjulene kun have en middelmaadig Kraft, indtil 10—12 Hestes Nyttevirkning, forplanter man den beqvemmest og bedst igjennem Axlen til et Tandhjul, der sidder yderst paa Samme inde i Værket; den Deel af Axlen, som ligger imellem Vandhjulet og det nævnte Tandhjul, maa i dette Tilfælde være stærkt nok til at modstaae Vridningen af hele den paa Hjulet virkende Vandkraft. Er Kraften betydelig, saa forudsætter dette imidlertid en meget tyk Axel., der ikke taaler at svækkes synderligt i Tappen (Solen), fordi Kraften ogsaa skal transporteres igjennem den. Men deraf opslaaer Ubeqvemmeligheder, navnligen stor Friktion, og man foretrækker derfor at anbringe enten paa en af Ringene (Fig. 5) eller paa Armene i eet af Armsystemerne (Fig. 6), der svare til Ringene, en Tandkrands, der tilligemed Hjulets Arme danner et fuldstændigt Tandhjul. Selve Tapperne have da kun at bære Vandhjulets og Vandets Vægt, og det frembyder ingen Vanskeligheder at gjOre Axlen imellem Armsystemerne tyk og stærk nok til at modstaae Vridningen, helst da denne ikke er saa stærk, men med 2 Systemer kun 72, med 3 kun 2/s af den, der ved den førstnævnte Transport af Kraften vilde falde paa den. Vandkraften frembyder sig naturligviis sjeldent, og hertillands aldrig som et egenligt Fald af en bestemt Hojde. Man har en Bæk eller Aa, hvis LOb man er berettiget til at standse, hvis Vand man har Ret til at opdæmme, ja som man vel endog kan give et mere brat Afløb, ved at forandre dens Retning. Naar man har bestemt sig for Stedet, hvor man vil lægge Vandhjulet, skaffer man Faldet tilveje, deels ved at opdæmme Vandet ovenfor dette Sted med en Overfaldsdæmning (en Vold tværs over AalObet) og en Sluse derover, deels og fortrinsviis ved en Udgravning nedenfor Samme. Undergraven er gjerne længst, fordi den koster mindre Anskaffelse og Vedlige- holdelse og desuden ikke saa let fryser til om Vinteren. Saavel Over- som Undergraven maa man give det fornOdne Fald, for at Vandet kan lobe raskt til og fra Hjulet; dette beregnes efter Vand-