Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

6 kostbare; men det kommer ofte mindre an paa at vinde en stor Kraft, end paa at faae den uden store Udlæg og Bekostninger. Gode Vandhjul have fremdeles en langsom og stadig Gang; men det er ofte, f. Ex. ved Vandhammere til Smedning af glodende Jern, af Vigtighed, at man Ojeblikkeligen kan sætte Vandhjulet igang og atter istaa, ligesom man ikke uden Besvær kan lade Hammeren gjOre et stort Antal Slag i Minutten, naar Vandhjulet har en langsom Gang. Det er ikke her Meningen, at give nogen udforlig Beskrivelse af alle de forskjellige Vandhjul og andre Modtagere for Vandkraft, eller endog blot de vigtigste af dem; dertil vilde udfordres en Bog og ikke en Afhandling paa nogle faa Blade. Endnu mindre kan her være Sporgsmaal om at give detaillerede Regler for deres Con- struktion; de vilde interessere de Færreste af Qvartalsberetningernes Læsere, være uforstaaelige for Mange og, naar de skulle tage Hensyn til alle de forskjellige Omstændigheder, der burde have Indflydelse paa dem, blive meget vidtløftige. Derimod har jeg troet, at det kunde interessere mangen Læser at blive nogenlunde orienteret med Hensyn til de forskjellige Arter af Vandhjul o. desk, deres karakteristiske Udseende og Anvendelighed. Korthed og Anskue- lighed maae her være Hovedsagen; men de kunne ikke vel naaes, uden at opoffre Noget af Korrektheden, hvilket jeg maa bemærke med Hensyn til saadanne Læsere, som maalte være tilbøjelige til at vurdere nærværende fordringsfrie Afhandling efter en Maalestok, som ikke passer for den. Den overvejende vigtigste Klasse af Modtagere forVandkraft, og den hertillands næsten alene brugte er de Vertikale Vandhjul« med liggende Axel, ogsaa kaldet sletlien Vandhjul, fordi de endnu for 15 Aar siden vare de eneste Vandhjul, man kjendte. De vertikale Vandhjul have, trods alle Forskelligheder med Hensyn til Materiale, Konstruktion og Virkemaade, Det fælles, at de paa den ydre Periferi ere forsynede med en Mængde ganske eens og i ligestor Afstand anbragte saakaldte Skovler, mod hvilke Vandet trykker eller sidder. Disse kunne imidlertid anbringes paa to forskjellige Maader: naar Skovlerne rage saaledes ud over Hjulkrandsen, at de ligesom danne Straalerne paa en Stjerne, kaldes Vandhjulet et Laphjul (Figg. 1 °g 3); ere Skovlene derimod indesluttede imellem to, eller ved over 4 Alen brede Hjul tre Ringe af fladt Træ (Fig. 4) eller Jern (Figg. 2, °g 6), saa kaldes det Ringhjul, ogsaa Cellehjul, da Skovlerne og