Kortfattet Fremstilling af Hovedreglerne for Benyttelse af Vandkraft
Nærmest med hensyn til de i Danmark indtræffende Forhold

Ringene i Forening danne Celler for Vandet. Som Figurerne vise, forekommer der Skovler af temmelig forskjellige Former og Stillinger, forskjellige Konstruktører følge i den Henseende forskjellige Regler; men i det Hele bruges Skovlerne stedse mere bøjede tilbage imod Vandet, jo højere Vandfaldet er, saavel i og for sig som i Forhold til Hjulets Radius. Ved det i Fig. 2 afbildede ponceletske Hjul har Faldet dog ikke nogen Indflydelse paa Skovlernes Form. Lige Skovler kunne anbringes baade i Laphjul og i Ringhjul, krumme og brækkede Skovler kun i Ringhjul. De krumme og de brækkede Skovler svare til hinanden, saaledes at Skovler, som man ikke vil have lige, gjOres krumme, naar de skulle være af Jernblik (see Figg. 2 og 5), brækkede, naar de skulle være af Træ (see Figg. 4 og 6). Vand- hjulets Brede er naturligviis af stor Vigtighed: Hvor man liar en bestemt Vandmasse at raade over, faaer man idethele den bedste Virkning, ved at benytte et Hjul med en smal Krands, som er saa bredt, at det kan tage hele den disponible Vandmængde, uden at Cellerne eller Rummene imellem Skovlerne fyldes altfor stærkt; vilde Hjulet paa den Maade blive altfor bredt, saa at det blev meget tungt og kostbart, eller vel endog vanskeligt at bygge, saa foretrækker man deels at gjore Krandsene bredere, deels at fylde dem stærkere. Skovlerne staae gjerne 12—15 Tommer fra hinanden, længst naar Krandsen er bred, og naar man bruger Træskovler, der optage endeel Plads for Vandel. De forskjellige vertikale Vandhjul, der benyttes under givne Omstændigheder, ere: StrOmhjul, Underfaldshjul, ponceletske Hjul, Brysthjul (eller Brystfaldsbjul) og Overfaldshjul; de to sidstnævnte Klasser Hjul deles atter tilsammen i fem Slags. Strttmhjul. Mangengang er der ikke Tale oni al benytte nogen bestemt begrændset Vandmasse med givel Fald, men derimod om at opfange den fornOdne Bevægelse af en overflOdigt stor Vandstrøm, der i Reglen bevæger sig med en ringe Hastighed; Vandhjulet forer i dette Tilfælde Navn af Stromhjul. Denne Opgave stilles ikke let her i Landet, men vel paa saadanne Steder, hvor en større Flod eller en regelmæssig og stærk Ebbe og Flod haves til Disposition; det forste af disse Tilfælde er naturligviis det heldigste, da man ved Ebbe og Flod maa være belavet paa at kunne benytte Strommens Bevægelses saavel i den ene som i den anden Retning, og desuden maa savne al Bevægelse 4 Gange i Dognel til stedse foranderlige Tider, naar Strømmen skal til at vende sig. Paa Grund af den, som oftest