Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Forfatter: A. Morin

År: 1857

Forlag: Feilberg & Landmarks Forlag hos Carl C. Werner & Comp.

Sted: Christiania

Sider: 489

UDK: IB 5319

Som Haandbog for ingenieurer, Architekter og Brugseiere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
Bøining. 335 at de af Røret baarne Belastninger meget have overskredet 3330 Kilogrammer, saasom de have steget til 5271 Kilo- grammer pr. løbende Meter i det sidste Forsøg, eller til en Totalbelastning af 305710 Kilogrammer, hvilket svarer til et Train af nær 30 Waggons med Varer, enhver vei- ende 9200 Kilogrammer, og hvor Lokomotivet med dets Tender er regnet til 30000 Kilogrammer; et Train, som alene for Waggonerne vilde indtage en Længde af 165 Metre, som er større end Rørets Længde. Denne overdrevne Vægt var forresten fordelt paa en meget mindre Længde end den, som Længden af et Train med samme Vægt vilde indtage, og ved Prøven maatte Røret bære langt Mere, end det nogensinde vilde have at udholde ved den løbende Tjeneste. Desuagtet har Bøi- ningen ikke steget høiere end til af Bærevidden. § 267. Den Gang, som bör fölges ved Beregningen af saadanne Legemer som Rorbroerne. — Ved Rørbroerne og andre lignende Konstruktioner fremstiller der sig ved Bestemmelsen af de Dimensioner, som Smedejerns-Bjæl- kerne eller Underlagene bør have, en Vanskelighed, som hidrører fra den store Indflydelse, som Legemernes egen Vægt udøver, hvilken i Almindelighed er større end den, der udspringer fra Belastningen, som de til visse Tider skulle bære. Denne Vanskelighed lader sig hæve, og tillige kan man opnaae en foreløbig Tilnærmelse af den Udstrækning, som de Flader af Tværprofilet bør have, der skulle yde tilstrækkelig Modstand, hvilket skeer paa følgende Maade. Da de vertikale Vægge ere langt vigtigere som Forbin- delsesmiddel mellem Legemets øvre og nedre Del, end som Modstanclsmomenter, saa sætter man dem ud af Be- tragtning og anvender derpaa den i § 262 angivne ap- proximative Forbindelse, hvor den Hypothese blev opstillet, at Høiden er stor nok i Forhold til Tykkelsen af Taget og Bunden, til at alle Fibrer i Taget kunne betragtes som