Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)
Forfatter: A. Morin
År: 1857
Forlag: Feilberg & Landmarks Forlag hos Carl C. Werner & Comp.
Sted: Christiania
Sider: 489
UDK: IB 5319
Som Haandbog for ingenieurer, Architekter og Brugseiere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bøining.
335
at de af Røret baarne Belastninger meget have overskredet
3330 Kilogrammer, saasom de have steget til 5271 Kilo-
grammer pr. løbende Meter i det sidste Forsøg, eller til
en Totalbelastning af 305710 Kilogrammer, hvilket svarer
til et Train af nær 30 Waggons med Varer, enhver vei-
ende 9200 Kilogrammer, og hvor Lokomotivet med dets
Tender er regnet til 30000 Kilogrammer; et Train, som
alene for Waggonerne vilde indtage en Længde af 165
Metre, som er større end Rørets Længde.
Denne overdrevne Vægt var forresten fordelt paa en
meget mindre Længde end den, som Længden af et Train
med samme Vægt vilde indtage, og ved Prøven maatte
Røret bære langt Mere, end det nogensinde vilde have at
udholde ved den løbende Tjeneste. Desuagtet har Bøi-
ningen ikke steget høiere end til af Bærevidden.
§ 267. Den Gang, som bör fölges ved Beregningen
af saadanne Legemer som Rorbroerne. — Ved Rørbroerne
og andre lignende Konstruktioner fremstiller der sig ved
Bestemmelsen af de Dimensioner, som Smedejerns-Bjæl-
kerne eller Underlagene bør have, en Vanskelighed, som
hidrører fra den store Indflydelse, som Legemernes egen
Vægt udøver, hvilken i Almindelighed er større end den,
der udspringer fra Belastningen, som de til visse Tider
skulle bære.
Denne Vanskelighed lader sig hæve, og tillige kan
man opnaae en foreløbig Tilnærmelse af den Udstrækning,
som de Flader af Tværprofilet bør have, der skulle yde
tilstrækkelig Modstand, hvilket skeer paa følgende Maade.
Da de vertikale Vægge ere langt vigtigere som Forbin-
delsesmiddel mellem Legemets øvre og nedre Del, end
som Modstanclsmomenter, saa sætter man dem ud af Be-
tragtning og anvender derpaa den i § 262 angivne ap-
proximative Forbindelse, hvor den Hypothese blev opstillet,
at Høiden er stor nok i Forhold til Tykkelsen af Taget
og Bunden, til at alle Fibrer i Taget kunne betragtes som