Eksperimentel Elektronik

— 115 — Aksenes retninger vælges. Man indtegner vektorer for tilført volt-ampere ved tomgang OA og fastbremset rotor OK i rigtig retning og størrelse, idet maalestok værges. Derpaa konstrueres motorens arbeidscirkel ABKL. For at finde dens centrum opreises perpendikulær paa midten av linjen AK, og centret findes som perpendikulærens skjæringspunkt med linjen AL OU. I diagrammet angir avstanden mellem de to paralelle linjer OU og AL motorens effekttap ved tomgang. Antages kobbertapene i statorens viklinger smaa, vil man ved den nævnte avstand faa motorens jerntap og friktionstap, og disse effekttap er konstante ved alle belastninger. Ved hvilkensomhelst belastning vil av den tilførte effekt BS watt delen ST watt medgaa til jern- og frik- tionstap, mens BT repræsenterer kobbertapene i statoren og ro- toren samt den paa akselen avgivne effekt. - Vi skal nu se ved hvilke antagelser man bestemmer kobbertapene i de to viklinger hver for sig. Man kan vise at ved en hvilkensomhelst strømstyrke resp. tilført volt-ampere OB vil kobbertapene i statoren og rotoren til- nærmet findes naar linjen BS J_ OU samt linjen AK trækkes. Kobbertapene er det stykke TX som linjen AK avskjærer av BT. Man har: BS — tilført watt. ST — jern- og friktionstap i watt. TX = kobbertap i statorens og rotorens viklinger i watt. BX = avgit effekt paa akselen i watt. Av diagrammet sees at ved fastbremset rotor tilføres KU watt; herav er UV jerntap, mens KV er kobbertapene. Kobbertapene optræder baade i statorens og rotorens vik- linger. Kobbertapene i rotorens vikling kan ved motorer med kortslutningsrotor ikke findes ved motstandsmaaling, og ogsaa ved motorer med faseanker bør ikke motstånden i rotorviklingen lægges til grund for beregning av kobbertapene. Man maaler derfor mot- stånden i statorens viklinger og beregner kobbertapene for en viss strømstyrke i statoren og finder derav kobbertapene i rotoren. Er motstånden pr. fase i statorens vikling R ohm og er den til OK volt-ampere svarende strøm Jk amp. OK = E . Jk yj