Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 43 —
plisert med 10, 100, 0,1, 0,01 o. s.v. Vi faar altsaa som værdier
for 1 cm.: a) 1, 10, 100 o. s. v., 0,1, 0,01 o. s. v. Denne ind-
deling er den enkleste og bedste, b) 2, 20, 200 o.s.v., 0,2, 0,02
o. s.v. c) 5, 50 o. s. v., 0,5, 0,05 o. s.v. d) Undertiden anvendes
25, 250 o. s. v., 2,5, 0,25 o. s. v. Denne inddeling er litt vanske-
ligere at benytte. At gjøre værdien av 1 cm. lik et tal delelig
med 3 maa ikke forekomme.
Skal man tegne op kurver, maa man først vælge maalestok-
ken. Derefter lægger man ind de iagttatte eller beregnede vær-
dier med spidsen av en haard blyant og omgir dem med en iiten
ring. Nu kan kurvene optegnes paa frihaand. Ved optrækningen
tegnes først punktene ind som smaa cirkler med nulpasseren, der-
efter trækkes de paa frihaand tegnede kurver op med tusch, idet
man anvender kurvelinjal, dog saaledes at kurvene ikke gaar
tvers igjennem de smaa cirkler. Er der flere kurver paa ett akse-
system, maa der skrives betegnelser paa kurvene.
At tegne op den rigtigste kurve paa basis av mere eller mindre
fejlagtige maaleresultater er i mange tilfælder en vanskelig sak.
Kurvene skal lægges saaledes at man faar omtrent like mange
punkter over som under kurven paa et bestemt omraade. Kurven
skal saaledes ikke gaa gjennem alle punkter. Man bør paa for-
haand kjende til kurvens sandsynlige forløp. En kurve maa aldrig
tegnes op med et forløp som man vet er galt. Kommer et punkt
helt utenfor de andre punkters omraade, ansees det fremkommet
ved en feilobservation og sættes ut av betragtning, dog først
efterat man har forvisset sig om at der ikke forligger skrive-
eller regnefeil.
Paa kurvepapiret skal der altid være angit hvilken dynamo
(apparat) kurvene gjælder, desuten andre forhold av betydning,
f. eks. maskinens hastighet o. 1.
18. Likestrømsdynamoers karakteristiske kurver.
Er en likestrømsdynamo i drift, kan den faa sin magnetise-
ringsstrøm fra en strømkilde utenfor maskinen eller levere den
selv. I første tilfælde er dynamoen fremmedmagnetisert, i sidste
selvmagnetisert. Den vil vise forskjellige egenskaper i de to til-
fælder.
Tomgangskarakteristikken er den elektromotoriske
kraft maskinen gir naar den gaar tom med konstant hastighet,