Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
filtreret, maa den altid varmes, inden den kommes
i Sukkeropløsningen.
Nogle bruger den modsatte Fremgangsmaade
og anbefale den meget: naar Frugtsaften efter
Filtreringen er ved at koge, hælde de Sukker-
opløsningen ganske langsomt og i en tynd Straale
deri, fordi de derved blive i Stand til at
standse Paahældningen, saasnart der er Sukker
nok, til at der kan dannes Gelé, thi jo mindre
Sukker der er i en Gelé, desto friskere og bedre
er Frugtsmagen. Derfor er det vanskeligt at
angive noget aldeles bestemt Maal paa det
Sukker, der skal tilsættes, thi den Lethed, hvor-
med Frugtsafterne gaar over til at danne Gelé,
er saare forskellig. Saaledes danner Ribs f. Eks.
saa let Gelé, at man godt kan lade være med
at koge Saften, men kun behøver at varme den
stærkt. Paa Konservesfabrikker, hvor der laves
Gelé i Mængde, maa Sukkermaaleren vise 30—32
Graders Sukkerindhold, for at man kan være
sikker paa, at Geléen kan holde sig.
De Safter, der særlig let danne Gelé, ere
Kvæde-, Ribs-, Stikkelsbær- og Solbærsaft, da
de nævnte Frugter indeholde en temmelig be-
tydelig Mængde Pektin; Geléer af saadanne
Frugter er derfor ogsaa særlig sund.
Æble-Gelé anvendes for Tiden i stor Mængde
til det saakaldte »russisk Konfekt«. Geléen hældes