Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
Medens Asier og flere andre Køkkenurter,
som man sylter, vinde betydeligt i Smag ved
Anvendelse af Eddike, er det modsatte Tilfæfdet
med Frugt. Denne smager dog godt, opbevaret
paa denne Maade, men den taber altid en Del af
sin friske Aroma derved.
Den Mængde Alkohol, man anvender naar
man vil sætte Frugten i Brændevin, maa ikke
overstige 30 pCt.; thi i saa Tilfælde trækker
Vandet ud af Frugten, og denne faar et læder-
agtigt og uappetitligt Udseende samt en daarlig
Smag. Der tilsættes altid noget Sukker; skal
det være Handelsvare, da 50—60 pCt., ellers efter
Smag. Til saaledes at sætte i Spiritus bruges
egentlig kun Kirsebær og Blommer. Kirse-
bærrene maa være af de sure, helst de saakaldte
Pundkirsebær. Man afklipper den halve Stilk,
kommer Frugterne i en Krukke og overhælder
dem saa med en Blanding af Sukker og Brændevin,
i Forholdet ^2 Pd. Sukker til 1 Pot Brændevin.
Sukkeret opløses først i ganske lidt Vand, saa
det kan hældes over Frugterne, dernæst hældes
Brændevinen paa; der maa være saa meget, at
Frugterne kunne dækkes helt deraf. Anvender
man mere tykhudede og fastkødede Frugter,
da maa de prikkes førend de lægges i Krukken.
Kirsebærrene anvendes altid modne. Blommerne
tager man vel ogsaa næsten modne, men dog
9