ForsideBøgerFrugtanvendelsen : Med T…Henkogning, Tørring etc.

Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.

Forfatter: Stephan Nyeland

År: 1893

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 164

UDK: 664.84

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
129 Medens Asier og flere andre Køkkenurter, som man sylter, vinde betydeligt i Smag ved Anvendelse af Eddike, er det modsatte Tilfæfdet med Frugt. Denne smager dog godt, opbevaret paa denne Maade, men den taber altid en Del af sin friske Aroma derved. Den Mængde Alkohol, man anvender naar man vil sætte Frugten i Brændevin, maa ikke overstige 30 pCt.; thi i saa Tilfælde trækker Vandet ud af Frugten, og denne faar et læder- agtigt og uappetitligt Udseende samt en daarlig Smag. Der tilsættes altid noget Sukker; skal det være Handelsvare, da 50—60 pCt., ellers efter Smag. Til saaledes at sætte i Spiritus bruges egentlig kun Kirsebær og Blommer. Kirse- bærrene maa være af de sure, helst de saakaldte Pundkirsebær. Man afklipper den halve Stilk, kommer Frugterne i en Krukke og overhælder dem saa med en Blanding af Sukker og Brændevin, i Forholdet ^2 Pd. Sukker til 1 Pot Brændevin. Sukkeret opløses først i ganske lidt Vand, saa det kan hældes over Frugterne, dernæst hældes Brændevinen paa; der maa være saa meget, at Frugterne kunne dækkes helt deraf. Anvender man mere tykhudede og fastkødede Frugter, da maa de prikkes førend de lægges i Krukken. Kirsebærrene anvendes altid modne. Blommerne tager man vel ogsaa næsten modne, men dog 9