Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
I Rhinegnene laves Kirsebærsaft paa den
Maade, at sure Kirsebær lige bringes i Kog;
derefter afvrides Saften, som saa henstaar en
Dag, for at det tykkere kan sætte sig paa Bunden,
det tynde hældes oven af, og det tykke lader
man gaa gennem en Gelépose. Saftmængden
koges med lidt Sukker efter Smag (eller godt ’/4
Pd. pr. Pot Saft), kommes paa Flasker og proppes.
Ved Hindbær og Jordbær kommes Bærrene
i en Krukke og stilles paa en varm Ovn en
Dags Tid; derefter lader man Saften løbe fra,
koger den med Sukker efter Behag (ca. 3/4 Pd.
pr. Pot Saft) og sætter den da paa Flasker. Af-
faldet fra disse 3 Slags Saft bruges til Frugt-
suppe o. lign.
Henkogning og Syltning.
Det er vanskeligt at drage en bestemt Grænse
mellem Syltning og Henkogning; thi det er dog
kun Frugter som grønne Stikkelsbær o. 1., der
henkoges uden at overhældes med Sukkeropløs-
ning, og anvender man en saadan, saa nærmer
man sig til det, man i ældre Tid kaldte Syltetøj.