Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Jern fra Maskinerne i Berøring med Mosten,
idet der da af Vinens Garvesyre og Jernet dannes
garvesurt Jernilte. Jo mere garvesyreholdig Vinen
er, desto mere Frugtsyre maa der være, hvor
for det undertiden hjælper noget at tilsætte
Vinsyre; dog har Erfaringen vist, at den sorte
Vin som oftest bliver klar, naar den blot faar
Lov at ligge i fuldstændig Ro tilstrækkelig
længe, thi da bundfalder den garvesure Jernilte
sig efterhaanden, og Vinen bliver klar.
En Sygdom, som altid kommer paa Grund
Naar
ikke holdes fyldt saa
som i Særdeleshed
der nemlig Svamp paa
Vinen en meget ube-
af Forsømmelse, er saakaldt hvid Hud.
Ankeret eller Tønden
vel under Gæringen
under Lagringen, dannes
Overfladen, som giver
hagelig Smag.
Opdager man det forinden denne Svampe-
dannelse er for vidt fremskreden, er det i Al-
mindelighed tilstrækkeligt at fylde Ankeret saa
godt, at Hinden kan flyde oven af; er der der-
imod meget, saa det hele plumrer Vinen, da er
der intet andet at gøre end at lave den til
Eddike, og da er det raadeligst at filtrere den,
inden den kommer paa Eddikeankeret.
Den mindste Ubetydelighed kan bevirke, at
Vinen faar Afsmag, f. Eks. naar man undlader at tage
Stilk og Spids af Stikkelsbær eller lader Reverne