Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
42
have stærkere Likørvine, lader man Sukker-
mængden stige til 25—28 pCt.
Garvesyre findes kun i enkelte Bærfrugter,
f. Eks. Blaabær og Tyttebær, hvorfor man ogsaa
af disse, foruden den ovenfor omtalte Vin, kan
tilberede en rødvinslignende Vin, der indeholder
Garvesyre og mindre Sukker end de andre Bær-
frugtvine. Naar man anvender Brombær eller
almindelige sure Kirsebær dertil, maa man føje
Tanin til Vinen, men den sættes dog først til,
naar Vinen er færdig, saa at denne kommer til at
indeholde 0,20 pCt., hvis den skal ligne fransk
Rødvin, og noget mere, hvis man ønsker, at
den skal ligne italiensk Rødvin, nemlig 0,25 pCt.
Skal den ligne rød Rhinsvin da kun o, 15 pCt.
Her i Landet laves i Almindelighed Bær-
frugtvinen efter bestemte Opskrifter; saaledes
laves f. Eks. af Ribsvin, Stikkelsbærvin og
Solbærvin almindeligt efter følgende Opskrift:
i Pot Saft, 2 Potter Vand og 2 Pund Stikker',
men af det ovenanførte förstaas jo let, at man
paa den Maade ikke arbejder med saa megen
Sikkerhed, som naar Sukker- og Syreindholdet
virkeligt er undersøgt.
Mange Begyndere have den fejlagtige Mening,
at de kunne faa en bedre Frugtvin ved at til-
sætte mindre Vand, og i Reglen bliver de
meget forbavsede, naar Vinen dog bliver for