ForsideBøgerFrugtanvendelsen : Med T…Henkogning, Tørring etc.

Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.

Forfatter: Stephan Nyeland

År: 1893

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 164

UDK: 664.84

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
I 42 have stærkere Likørvine, lader man Sukker- mængden stige til 25—28 pCt. Garvesyre findes kun i enkelte Bærfrugter, f. Eks. Blaabær og Tyttebær, hvorfor man ogsaa af disse, foruden den ovenfor omtalte Vin, kan tilberede en rødvinslignende Vin, der indeholder Garvesyre og mindre Sukker end de andre Bær- frugtvine. Naar man anvender Brombær eller almindelige sure Kirsebær dertil, maa man føje Tanin til Vinen, men den sættes dog først til, naar Vinen er færdig, saa at denne kommer til at indeholde 0,20 pCt., hvis den skal ligne fransk Rødvin, og noget mere, hvis man ønsker, at den skal ligne italiensk Rødvin, nemlig 0,25 pCt. Skal den ligne rød Rhinsvin da kun o, 15 pCt. Her i Landet laves i Almindelighed Bær- frugtvinen efter bestemte Opskrifter; saaledes laves f. Eks. af Ribsvin, Stikkelsbærvin og Solbærvin almindeligt efter følgende Opskrift: i Pot Saft, 2 Potter Vand og 2 Pund Stikker', men af det ovenanførte förstaas jo let, at man paa den Maade ikke arbejder med saa megen Sikkerhed, som naar Sukker- og Syreindholdet virkeligt er undersøgt. Mange Begyndere have den fejlagtige Mening, at de kunne faa en bedre Frugtvin ved at til- sætte mindre Vand, og i Reglen bliver de meget forbavsede, naar Vinen dog bliver for