Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
ligere indvundne, og Sukkeret tilsættes, hvorefter
det hele kommes paa Ankeret eller Tønden,
Gæringen foregaar temmelig langsomt og maa
ofte understøttes, i saa Fald helst med Rosiner
paa den tidligere omtalte Maade. Saasnart Gæ-
ringen er forbi, maa Vinen omstikkes paa et
andet Anker, da den lettere end nogen anden
Vin faar Afsmag ved at ligge paa Gæren. I det
nye Anker maa den henligge i to Aar og bliver,
naar den aftappes, en fortrinlig holdbar Vin.
Kan man ikke skaffe nok af friske Blaabær, kan
man godt anvende tørrede, naar disse forud ud-
blødes i Vand.
Saften af tørrede Blaabær anvendes ofte til
Farvning baade af Vin og Frugtsafter.
Af tørrede Blaabær og Rosiner sammen i
Forholdet 3 til 1 laves en god Rødvin.
Blaabær indeholde almindeligvis 1,7 pCt. Syre
og 5 pCt. Sukker.
TYTTEBÆR VIN
er en ganske fortrinlig Vin. Tyttebærrene
indeholde Garvesyre, og man kan derfor let
tilberede Vinen som Rødvin; disse Bær give
en baade smuk og holdbar Vin, der minder om
Ribsvin, naar den da ikke tilberedes særligt som
Rødvin.