Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Denne Vin faar Farve som Rødvin og kan ogsaa
tilberedes aldeles som denne.
Frugterne maa være modne men ikke over-
modne, Stenene maa fjernes, da de ved at knuses
under Presningen let give Blaasyresmag til Vinen.
Skulde man sætte Pris paa denne pikante Smag
ved Vinen, maa man helst knuse en ganske ringe
Mængde Kirsebærsten f. Eks. ’/< Pd. et
Anker Vin og lade det henstaa et Døgn med
i Pot ren Saft; dette vil da være tilstrækkeligt
til at meddele denne Smag til det hele Kvantum
Vin. 20 Pd. Frugt give 6—7 Potter Saft. Syre-
indholdet er ringe, højst 2 pCt, men hos Ost-
heimer-Weichsel sjældent mere end o,9; Sukker-
indholdet veksler meget efter Modenhedsgraden,
og for Ostheimer-Weichsel kan det naa op til
6 pCt.
Baade Vand- og Sukkertilsætningen maa rette
sig efter den Slags Vin, man vil lave.
Gæringen gaar let og hurtigt for sig, men
Vinen maa omstikkes paa et nyt Anker, hvorfra
den dog i Reglen kan tappes efter 3—4 Maaneders
Forløb.
Af de søde Kirsebær eller saakaldte Moreller
særlig de gule spanske, ja selv af de lyse, vilde
gule Kirsebær, Fuglekirsebær, kan man lave en
smuk gul Vin; dog maa denne helst ved rige-
lig Sukkertilsætning tillaves som Likørvin. Hos