Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
O\
o
Likøren sætter man Pris paa den Smag, der kan
faas ved at tilsætte lidt Saft af Kernerne. Syre-
indholdet er hos Kirsebærrene ofte saa ringe, at
der maa tilføjes Vinsyre for at give Vinen dens
forfriskende Smag. Syreindholdet kan gaa ned til
o.3 pCt., medens Sukkerindholdet hos disse Kirsebær
ofte er meget betydeligt, saaledes at det endogsaa
kan stige til 10 pCt. Af alle de søde lyse
Kirsebær give Frugterne af Coes Transparente
den bedste Vin.
BLOMMEVIN.
Blommevin laves i Almindelighed kun af
Mirabeller, Kræger og mindre godt udviklede
Svedskeblommer, især saadanne, som ikke egne
sig til Tørring eller Syltning. Sjældnere laver
man den af de sødere og finere Blommer, og i
saa Tilfælde tilberedes den i Reglen som Likør-
vin ; det er særligt Reine Clauder, man benytter,
og denne Likørvin bliver ganske fortrinlig.
Mirabellen er den Blomme, der anvendes
mest til Vin, og derfor skal den her omtales særlig.
Stilkene fjernes og Stenene udtages af Blommerne,
og disse kommes saa i et Kar, hvorefter man
tilsættes saa meget Vand, at de dækkes deraf.
De henstaar i i—2 Døgn, og der røres jævnligt
deri. Synes man ikke, at der er kommet videre